Haveprojekt
Gentofte – Lukket afsnit
Vi har nu en fast aktivitet på ugeskema, der hedder havearbejde. Det er hver torsdag kl. 10.00. Vi har nu været i gang to torsdage og det har været en positiv oplevelse for både patienter og personale. Vi er fælles om et projekt og det giver os nogle andre relationsmuligheder med pt.
Den første dag i haven havde vi to patienter med, vi planlagde, hvor vi skulle plante og hvad patienterne havde lyst til. De var positive og glade, kommunikationen bliver også bedre når vi er fælles om et projekt og på lige fod alle sammen. Alle var med til at grave og plante rundt om det gamle træ.
Som i kan se på billederne, havde vi ingen trillebør og måtte bruge en kørestol, dette var rigtig sjovt for patienterne. Det var en skøn stemning i haven og det viste sig at en af patienterne havde stor erfaring fra han bedsteforældres have og kunne fortælle en hel del om hvordan det skulle gøres. Til sidst blev det aftalt at købe nogle ting patienterne mente vi manglede for at komme videre med vores projekt og den ene af patienterne fik ansvaret for at vande de flotte roser hver dag. Patienten har gået meget op i sin opgave.
Den anden dag vi var haven, havde vi to patienter med, men denne gang stod døren ned fra afdelingen åben. De, som havde lyst, kunne komme ned og kigge og snakke. Vi kom på hårdt arbejde, da jorden rundt vores store flotte træ skulle graves op, vi måtte skiftes til at grave, men en af patienterne lavede det meste. Det er skønt at opleve vi er fælles på en anden måde end i afdelingen, både patienterne og personalet bliver mere frie.
Søren havde musik og kirsebær med som vi nød under arbejdet, det var 3 andre patienter der kom lige ned og var interesseret i hvad vi lavede og snakket med.
Til sidst evaluerede vi vores arbejde og vi må indrømme vi var tilfreds, patienterne kom med forslag til hvilke andre planter vi skulle købe og hvor vi skulle plante dem. De ville også gerne have en havedag hvor vi spiste pizza til sidst og brugte de krydderurter vi nu havde plantet. Vi som personalet prøver at imødekomme patienternes ønske for at holde interessen for havegruppen oppe, det er patienterne som tager stilling til hvad der skal købes og hvad vi skal lave med haven.
I næste uge har vi et mini haveprojekt for udenom haven, de vil have nogle planter på vores utrolig triste rygealtaner for at gøre det hyggelig, ikke så gråt og trist. Vi glæder os til at se hvordan det går ?