Blomster og ikke mindst nærvær

Risskov – Oaser i Psykiatrien

Jeg kender en ung kvinde der lige nu er indlagt, endnu engang. Med dumme desperate valg, endnu engang. Med dårlige oplevelser, endnu engang. Med en smerte så ulidelig stor og et håb så uendeligt lille. Hun er opgivende. Orker ikke mere kamp. Ved ikke hvad hun skal tro på. Mindst af alt har hun tiltro til, at det længere er muligt for nogen at hjælpe hende. Men mens hun slæbte og slæbte, jord og blomster, vand og kaffe, kost og kasser, ja så skinnede solen på os. Så vi plantede blomster i alle farver. Og vi snakkede og såede håb og drak saft. Og vi endte med en lille stor plan. Jubiii!!!
❤️ Johanne
…Fortsættelse følger…
Ps. De smukke blomster er generøst doneret af foreningen “Håb i Psykiatrien“. ??