Løbemarathon – også for nisser
Aabenraa Afsnit 61/63 gør noget sjovt for sundheden
Så løbes julen ind…
Løbebåndsmarathon på afd. 61/63 i Åbenrå – med sund juice, sponsoreret af Håb i Psykiatrien.
Personalet skriver: Vi havde en fed dag med løbebåndsmarathon tirsdag den 11. december. Dagen endte med at vi fik løbet og gået to marathon – dvs over 84 km fordelt på næsten 30 patienter plus det løse (personale, ergoterapeut, studerende, elever, læger, funktionsleder, stedfortræder osv). Der “gik helt sport i den” og der var nogen der tog en ordentlig tørn. Det var skønt at have lækre “depoter” med frisk frugt, juice- og smoothiebar- og der blev eksperimenteret med smagene. Det blev til juice og smoothies i næsten alle regnbuens farver og der var et par småforkølede blandt os der lige blev (forhåbentlig) kureret med et ingefærshot. Vi er alle enige om at det var en dejlig dag- og vi glæder os til at gentage det, næste gang måske med en ro-marathon. Tak for jeres støtte- det er uvurderligt
Det er personale på billederne.