Aktivitetsdag med roning, dans og løb

af apr, 2019

I Aabenraa blev foråret skudt i gang med aktivitetsdag med et væld af muligheder.

 

Sengeafsnit 61-63 i Aabenraa holdt aktivitetsdag for patienterne den 10. april. Der var masser af forskellige aktiviteter dagen igennem med badminton, bordtennis, bordfodbold, roning, cykling og løb. Og endelig fik patienter og medarbejdere lov til at prøve kræfter med hulahopringe og balanceøvelser.

Til at sætte prikken over I’et denne dag, bidrog Håb i Psykiatrien med frisk frugt og snacks i løbet af dagen. Det var en rigtig hyggelig dag, lyder meldingen fra personalet.

Afsnittet har sendt et par statement til os:

  • “Det er dejligt at lave noget sammen og få tankerne flyttet til noget andet”
  • “Det er rart at, der sker lidt noget andet én gang imellem”