Værdien i et simpelt spil bordtennis
Tænk, hvad et bordtennisbord til knap 3000 kr kan gøre for patienterne i akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup:
“Kære ”Håb i psykiatrien” tusind tak fordi i gjorde det muligt for os at få et bordtennisbord til vores afdeling! Vi kan allerede bekræfte at det har skabt mere aktivitet på vores afsnit, og indtil videre er bordet blevet brugt dagligt.
Patient 1:
”Det har overraskende nok hjulpet mig med min grounding, at der er en aktivitet jeg kan ”kaste mig ud i”, uden at det kræver at jeg skal til at tænke vildt meget over hvad jeg skal lave for at aflede mig selv. Når jeg kan mærke at jeg bliver urolig i kroppen og hovedet, kan jeg spørger en medpatient eller en fra plejepersonalet om de vil spille et spil, og det har bare virkelig hjulpet.”
Patient 2:
”Jeg synes det er vildt fedt at kunne få lidt sved på panden og pulsen op! Jeg synes godt det kan være svært at deltage i fællesaktiviteterne ude i fælleshaven, fordi der ofte kommer rigtig mange med ud, og det provokere min sociale angst lidt. Derfor er det rart at der nu også er en aktivitet herinde, hvor jeg stadig får presset mig selv i forhold til min angst, ved at spille med en eller 2 andre patienter, men det bliver ikke for meget af det gode.”
Patient 3:
”Jeg synes det er en fed måde at få snakket med nogen af de andre patienter på! Jeg var både indlagt før bordet kom, og nu også efter, og jeg kan virkelig mærke at jeg kommer mere ud fra min egen stue, for nu har jeg faktisk en grund til at komme ud.”
Patient 4:
”Det hjælper virkelig til at aflede mine tanker fra den virkelige verden, og hvorfor jeg er indlagt – Men det er nok fordi at mens jeg spiller kan jeg kun koncentrere mig om at vinde”De sk (Sidste linje er sagt med et grin og et glimt i øjet.)”