Så meget mening ud af havearbejde
Psykiatrien i Slagelse – SL10 – lukket afsnit for varetægtsssurogat anbragte patienter
Kære Håb i Psykiatrien
Vi vil alle, både patienter og personale fra Psykiatrisygehuset i Slagelse, Afdeling SL10, sige jer stor tak for pengegaven til etablering af vores have.
Vi har gennem de sidste uger arbejdet på haveprojektet i tæt samarbejde og dialog med patienterne og deres ønsker. I forbindelse med indkøb af planter, søgte vi rådgivning hos en gartner, som skrev en liste med egnede planter til vores have. Der blev kigget i havebøger og ud fra listen, valgte patienterne selv, hvilke planter de gerne ville have.
Patienterne har valgt planter som også er grønne om vinteren, så der altid er noget pænt at se på.
I forbindelse med arbejdet omkring valg af planter, indkøb og udplantning af haveplanterne, sagde patienterne følgende:
”Det er dejligt, at lave noget som er til glæde for os, men også for de patienter der kommer fremover”.
”Havearbejde er god afledning, når man er bekymret for fremtiden og har mange tanker”.
”Vi har lært at samarbejde på måde, som vi ikke har prøvet det før, mens vi har været indlagt”.
”Det her giver bare så god mening… det er meningsfyldt arbejde, at vi selv får lov til at planlægge og bestemme hvilke planter vi skal se på, men også selv får lov til at sætte dem”.
Vi glæder os meget til at se det synlige resultat til foråret og sommeren 2020.
Tusind tak!
Venlig hilsen
Afdeling SL10