Bordtennis kan lige aflede – og skabe smil
Bordtennis kan lige aflede – og skabe smil
Børne og ungepsykiatrisk afsnit B204 Glostrup
Vi har doneret penge til mange bordtennisborde efterhånden – og fortsætter gerne, for tilbagemeldingerne er altid positive. Se f.eks. her fra afsnit B204 børne/unge psykiatrien i Glostrup og et billede, som viser at det ikke kræver alverden af plads:
“Vi takker ”Håb i psykiatrien” rigtig mange gange, for at det har været muligt at indkøbe et bordtennisbord til vores afsnit.
Bordtennisbordet har vi nu haft i en uge – og det har i den grad skabt rigtig stor glæde og mange sociale aktiviteter for vores indlagte unge og personale.
Der er afholdt bordtennisturnering i miljøet med størstedelen af de unge og personale, dette med smil og godt humør. Det er en god afledning for en til tider svær dagligdag for de indlagte unge – Det skaber glæde, træner sociale færdigheder, giver motion & bevægelse og kan ved dårlige tanker – få tankerne over på noget andet.
Da vi nu har fået vores eget bordtennisbord – Skal vi ikke sige nej, til en ung som har behov for at spille. Det kan forebygge at en ung får det svært. Det er med til at bringe håb, glæde og smil på læben. Det er med til at kunne skabe aktivitet, for unge der til tider ikke har mulighed for at komme ud på afsnittet.
Afdelingens fysioterapeut anvender ligeledes bordet til aktivitet flere gange om ugen – Ligeledes med stor glæde.
Det, at vi har fået bordet, støtter i den grad op omkring en recovery orienteret tilgang, som vi arbejder ud fra – 1000 tak for det. “
Seneste kommentarer