At dufte i samvær
Psykiatrisk Center Glostrup – afsnit 176
Et dejligt brev fra Glostrup:
“Først og fremmest tusind tak for jeres flotte donation til vores patienter og personales ønske om en sansehave på åbent afsnit 176 Psykiatrisk Center Glostrup.
Grundet Corona situationen har vi ikke haft mulighed for at handle i fællesskab eller inddrage pårørende.
Nyheden om donationen blev modtaget med stor glæde og afdelingssygeplejerske Line udarbejder en mødeindkaldelse til sansehave møde i vores store fælles rum. Der var stor interesse for mødet hvor snakken og de gode ideer fik inspireret og motiveret både personale og patienter til at deltage.
”Vi skal have krydder urter, de stimulere sanserne og tilmed smager de godt på maden. Uhmmm, jeg glæder mig allerede til en æggemad med frisk purløg.”
”Og tomater, der er ikke noget bedre end duften af varme og modne tomater der blander sig i sommerluften, det minder mig om min morfars drivhus hvor jeg altid fik lov til at spise sommer modne tomater.”
”Og jordbær planter! ”
Fredag d. 22/5 lander en stor bestilling af planter, haveredskaber, jord m.v. på afsnittet. Mette ergoterapeut og Thomas recovery mentor går i gang sammen med 3 patienter at grave samt etablere vores nye sansehaver. De enes om at der er planter nok til at de kan anlægge 2 sanse haver, nemlig en i hver gård. Mette og Thomas er gode til at hive fat i nye patienter hver gang de arbejder i haverne, og et par af dem der ikke kan deltage, har af flere omgange ’bare’ siddet i haven imens.
Vi er i skrivende stund fortsat i gang med anlæggelsen. ’Det er en virkelig hyggelig måde at være sammen på og tankerne kommer væk fra årsagen til hvorfor jeg er her.’ ’Det føles godt at bruge hænderne.’