Så kommer samtalen af sig selv
Åbent psykiatrisk afsnit 55 Åbenrå
”Patienterne har været meget glade for de nye ting og aktiviteter, der er blevet købt til dem. Det har gjort, at der er flere patienter ude i fælles, det skaber hygge og god stemning. Det er så fedt at se, hvordan patienterne sætter sig ned når der ligger aktiviteter på bordene, når der ikke ligger noget fremme sætter de sig ikke ned og der ses mindre aktivitet i fælles. Så disse ting der er blevet købt gør virkelig noget godt til fællesskabet her på afsnit 55 i Aabenraa.
Der er bla. blevet købt en miniovn til at lave krympe-plast i, hvilket er et stort hit. Ovnen har også to kogeplader der er blevet brugt, en weekend lavede patienterne pandekager med is hvilket skabte glæde og lyst, det duftede at pandekager på hele afdelingen, hvilket var super hyggeligt for alle. Ovnen står et sikkert sted, hvor der kun er adgang med personale.
Citater: “Skide godt initiativ at søge om 5000 kr. til os, det skaber hygge, glæde og fællesskab. Dejligt vi har nogle elever der kan tage sig af sådan noget”.
“Det kan være svært at være i fælles med de andre, fordi jeg ikke altid ved, hvad jeg skal sige, men når der er aktiviteter fremme kan jeg sidde og lave det uden at skulle sige noget og stadig være en del af fællesskabet. Aktiviteterne gør også at der altid er noget at snakke om”.
“Tak for spil, det gjorde mig i bedre humør at spille kort”.