Sensommerfest hvor mange patienter havde meldt sig på opgaver
RegionH afd. C100 Frederiksberg Hospital
Den 1.9.22 afholdt vi sensommerfest på afd. C100 på Frederiksberg Hospital, med grillmad, havespil og fællesskab. Mange patienter havde meldt sig på opgaver og hjalp til i løbet af dagen med indkøb, madlavning og borddækning. Der var stor glæde og stort engagement blandt patienterne og personalet.
En patient fortæller at; ”det var rigtig dejligt at være fælles om noget der ikke handlede om sygdom. Vi hyggede os i køkkenet hele eftermiddagen og hele arrangementet gav en oplevelse og følelse af noget normalt.”
En patient stod for grillen og fortalte: ”jeg er meget taknemmelig for at få lov at stå i køkkenet som jeg elsker og som giver mig energi”. De deltagende patienter var med hele eftermiddagen og aftenen hvor vi grillede lækker mad, spiste frugt og is og spillede havespil. Vi havde solen med os hele dagen og afsluttede først da solen gik ned. Tak til Håb i Psykiatrien for at gøre denne fest mulig.