Maleproces og kunstterapi
Region Sjælland Psykiatri – SL3 Slagelse
Patienten udtalte: ”Det var virkeligt rart” ””Jeg er overrasket over, hvor godt det var” (patienten havde ikke prøvet at male før). ”Det var rart at få fokus hen på noget andet end at være her” ”Det er meget positivt at se på”
Patient udtalte: ”Det er godt der sker noget andet”. ”Det er altid godt at male, selvom jeg ikke er så vant det”. ”Det blev meget anderledes end jeg havde regnet med, men jeg synes faktisk det blev meget godt”
En patienten havde tidligere malet billeder og givet udtryk for, at det var noget patienten gerne ville igen. Da vi endelig kom i gang, skulle jeg virkelig holde patienten til ilden for at der overhovedet kom noget på malepladen (patienten var meget psykotisk og ja usammenhængende). Men patienten gav udtryk for mens denne malede, at….”det er tydeligt, at der er nogle ting jeg skal forholde mig til, og finde ud af, hvad der er op og ned. Det var også rart at få malet en ramme omkring det jeg har lavet”. ”Og så er der noget med hende Susan der…smil smil”
En anden patient malede, hvordan denne havde det indeni. Patienten fortæller undervejs om forskellige svære oplevelser fra sit liv. Denne patient ville efterfølgende gerne fortsætte processen på eget værelse, hvor denne udfoldede sig meget kreativt. Patienten siger da jeg kommer ind ”Er det ikke meget fedt” og har givet det titlen ”life 2022”.
Billedet var et forsøg på at hjælpe en patient med at få samling på stor tankevirksomhed ved at få denne til at male nogle af de ting, der fyldte meget, samt hjælpe denne med at få det givet et udtryk. Patient opmuntres til at male undervejs og denne laver rettelser, hvis jeg maler noget, der ikke passer med det patienten fortæller.
Her siger patienten: ”Det er interessant at se det hele ovenfra”. ”Der har været mange sidespor”. ”Fremadrettet vil jeg gøre det anderledes, så jeg ikke skal ud på flere sideveje”
Billede ”Livstræ, trancefest og hest”, er lavet ud fra patienternes ønske, i forhold til, hvad de holder af og hvilke farver de kan lide. Den ene ville gerne have en hest på, og en anden forskellig farvet lys og nogen, der danser. Selv ligger patienten på liggestol i hjørnet. Patient griner højlydt og kommer med glade kommentarer som ”Det ligner mig jo fuldstændigt” og ”Jeg kan bedst lide menneskerne, der danser i det gule lys”.
En ytre om træet ”Ja der er lige som grobund for noget mere” hvorefter vi får en lang snak om dennes liv.
I mens er der en, der maler et billede af den bil, som han elsker allermest, men som jeg desværre ikke har fået taget foto af.