Halloweenfest

af okt, 2022

Halloween collage 2
Halloween collage 1

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Retspsykiatrisk Afsnit P3

Vi havde en rigtig god dag! Som i virkelig god! Alt personale var klædt ud og deltog i forberedelser af mad, udsmykning osv. En kollega havde på sin fridag mødt ind for at støtte op om dagen, hun lavede et spøgelseshus/rum hvor man kunne komme ind og få ansigtsmaling hvis man som patient ikke havde nået at få sig en udklædning til dagen.

I ugerne/dagene op til halloweenfesten den 31. Oktober havde vi patienterne med på indkøb, de deltog i planlægningen og udsmykningen af vores afsnit så det blev rigtig (u)hyggeligt. I vores ergoterapi blev der klippeklistret med patienterne. På selve dagen var humøret højt, alle havde glædet sig til det. Der var masser af smil, grin og rigtig god stemning. Vi oplevede at alle patienter deltog til spisningen, hvilket sjældent sker, så det gjorde virkelig en forskel. Aftenvagter og nattevagter mødte også ind udklædt, så hele dagen var i Halloweens ånd. 

Vi ved hvert fald at halloween bliver afholdt på P3 igen.

Der var købt lidt godter ind til dem som havde bedste udklædning, og der var en patient fra åbent og lukket side som vandt en lille pose dér.  

En patient som havde lyst til at give sin mening med fortæller: Det var en utroligt hyggelig dag og noget udover det sædvanlige. En kæmpe oplevelse. Udklædning og mad var rigtig sjovt og lækkert.