Julegaver til hele familien
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien S1 og S2
“Nu har jeg fået lavet julegaver til hele familien”
På S1 og S2 har vi været så heldige at få frivillige, der hver anden onsdag laver kreative ting med patienterne om aftenen. De har af Håb i psykiatrien fået doneret penge som de har købt en masse kreative ting for. Der er bl.a. købt julekalendere, krus, glas og muleposer, som patienterne kan personliggøre og give som julegaver til familie eller sig selv.
Der var fuld koncentration rundt om bordet første gang de frivillige var på afsnittene og der blev lavet julekalendere. Der blev tegnet og skrevet små hilsner. En patient satte julemusik på og vi kom alle i julestemning.
Det er dejligt at der sker noget om aftenen, sådan sagde en patient første gang de frivillige kom og lavede kreative ting.