Julefest
RegionH Psykiatrisk Dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser
Onsdag den 7. december holdt vi julefest i Dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, på Bispebjerg Hospital.
Der var pyntet fint op, med hjælp fra de unge og vi havde inviteret søskende og forældre til at deltage.
Vi startede med at spille banko. Hospitalsklovnene Poco og Olivia hjalp os med at råbe numre op (og fjollede en masse undervejs). Stemningen var god og løssluppen (hvilket den sjældent er, når man har en spiseforstyrrelse). Der var plads til alle, og der var rum for, at vores patienter kunne være de unge mennesker, de også er – med spil, snak og leg – små frirum fra spiseforstyrrelsen.
Et par af de unge er spurgt ind til, hvordan julefesten var for dem. Der bliver sagt:
“Det var virkelig hyggeligt. Og sjovere at spise snack i mere hyggelige og normale rammer.”
“Det var hyggeligt og sødt af dem (at give penge til julefesten).”
“Det var hyggeligt at grine.”
Et par af forældrene fortæller, at det var godt at se de unge samledes på en anden mere normal måde, og at de kunne mødes i noget andet.
Så tusind tak fordi I gjorde det muligt for os at holde et så fint og meningsfuldt arrangement.
Kh. familier og personale i dagafsnittet.