Kagehuse og julepynt
Region Sjælland – Psykiatrisk intensiv akutmodtagelse Slagelse
Da vi sendte jer ansøgningen – havde vi på ingen måde drømt om hvordan det ville ”stikke af” i den grad det kom til. Det har været en fantastisk del og proces at være vidne til og en del af.
Alle afsnit har været helt utroligt engagerede og støttende op omkring initiativet og ”gået all in” på alt hvad de er blevet budt. Det har skabt en anderledes energi og følelse af fællesskab i – og på tværs af afsnittene, som vi ikke tidligere har set. Dels fællesskabsfølelsen i afsnittene imellem patienter og personale – om at vinde, men også på tværs i en nysgerrighed på hvilke kreative ideer andre afsnit havde.
Et meget sjovt element i konkurrencen har været ”spionerne” der har været på tværs. Flere overlæger har været på aftenstuegange og haft telefonerne oppe for at tage billeder med tilbage på deres stamafsnit for at vise hvor langt andre afsnit er nået. Det har givet en anderledes dynamik og humor imellem alle.
Flere patienter har haft det som ”projekt” ”noget at stå op til” ”noget der ikke var ”sygdomsbefængt” at lave der ikke var relateret til eller omhandlede ”sygdom eller symptomer”
Da journalister fra forskellige steder begyndte at henvende sig – kom det bag på os, men der kom nogle rigtig gode interviews ud af det med patienterne – som blev vist i TV2 øst.
Flere har allerede spurgt hvad der bliver af konkurrence til påske og næste år og vi glæder os til at udfordre dem på de opfordringer.