En dejlig sommerfest
FACT amb. København Ø – Strandboulevarden
Recoverymentorerne her på Strandboulevarden har afholdt en dejlig sommerfest sammen med ambulatoriets patienter.
Vi recoverymentorer medbragte sammen med de af ambulatoriets patienter, der have tid og lyst til at deltage i arrangementet, en masse forskellige madvarer til Fælledparken. Her grillede vi, spiste og snakkede sammen, og vi spillede forskellige havespil, blandt andet kongespil, strandtennis og petanque. Vi havde en rigtig hyggelig og vellykket sommerfest/sommerafslutning sammen, og hjalp hinanden ad med at få det hele til at lykkes.
Omkring 15 patienter deltog, og både under arrangementet og sidenhen har flere af dem udtrykt stor tilfredshed med og glæde over den hyggelig eftermiddag, vi havde sammen.
Jens: ”Det var en god oplevelse at være fælles om det hele, lige fra start til slut – tempoet var meget behageligt.”
Thomas: ”Fin planlægning og forberedelse; ønske om mere tid til at spise, måske en time ekstra; lækker mad; godt med spil og socialt samvær.”
Tina: ”Sommerturen gik til Fælledparken. Det var en udmærket skovtur. Vi forsøgte at grille pølser med kød og vegetarspyd. Der var lavet forskellige salater og andet godt tilbehør. Alt var godt planlagt ned til mindste detalje. Selv vejret var lige tilpas – ingen regn og kun lidt sol. Vi måtte afbryde til normal tid før DPC’s lukketid, hvor vi fik lov til at gå hjem med en eller to ’doggie-bags’ efter eget valg. Jeg takker for indsatsen med at forsøge at få samlet så mange som muligt som havde tid, lyst og lejlighed til at være sociale på sådan en dag.”