Krea-aktiviteter
Krea-aktiviteter
Region Nordjylland – Åbent psykoseafsnit N2 – Brønderslev
Her fra N2 i Brønderslev (åben psykose afsnit) vil vi gerne udtrykke vores taknemlighed. Tusind tak for jeres donation – en stor hjælp, til vores kreative aktiviteter.
Vi oplever at patienterne får en god anledning og adgang til fællesskab samt samvær med andre patienter og personale.
Der bliver både snakket, fjollet og grinet og der er plads til at være stille i gruppen, idet samhørighed ikke er betinget af samtale – men af aktiviteten.De kreative aktiviteter er ofte knyttet til de produkter, som aktiviteten resulterer i. Mange patienter oplever at få anerkendelse for de ting, de laver; det kreative produkt bliver således et synligt resultat af kompetence og mestring.
Patient udtalelser:
- Jeg bliver mere positiv og rolig, når jeg laver kreative ting, som i modsætning til sygdom giver en oplevelse af glæde, adspredelse og motivation.
- Mulighed for at finde/genfinde ressourcer i et trygt miljø.
- Her kommer det mere spontant, når nogen har lyst til at sige noget.
- Det er mit åndehul – jeg får “lettet låget”.
- Jeg føler mig set og hørt.
- Jeg har nu fundet en ny strategi.
- Jeg ryger mindre.
Vores krea-hjørne giver patienterne mulighed for at de kan formulere sig nonverbalt, at de kan bruge deres fantasi og turde udfolde sig, at de kan lade sig inspirere af andre og få nye idèer og ikke mindst at opdage nye ressourcer hos sig selv. Aktivitet som naturlig PN medicin.
Seneste kommentarer