Sanserum
Sanserum
Region Sjælland – lukket retspsykiatrisk afsnit SL3 i Psykiatrien Vest i Slagelse
Patienter og jeg malede væggen sammen, især en patient var med, som udtalte følgende: ”Jeg elsker at være kreativ og jeg tror på, at det her hjælper mig meget mere end så meget andet. Jeg har selv været med i en kreativ gruppe, da jeg var yngre. Det er rart at stå sammen her og være kreative og snakke.”
”Det er da det bedste, der er sket for mig mens jeg har været indlagt, og det som har hjulpet mig bedst. Jeg føler mig mere rolig og mere glad nu. Det hjalp mig at jeg selv kom i gang med at male igen”.
”Jeg elsker fodbold så det er godt at male det her billede, som jeg kan hænge op derhjemme. Jeg glæder mig til at komme hjem. Jeg er ked af at have mistet nær pårørende, men det hjælper mig meget at vi taler om det her og at du maler det. Det er godt at få det bearbejdet her”
”Det er bedre end det andet, der foregår her, jeg nyder det og jeg kan koncentrere mig længere end ellers”.
”Jeg har en meget stærk tro og det hjælper mig at male korset her”
”Jeg vidste ikke at det ville give mig ro at male det her, men det gjorde det”
”Det hjælper at male i forhold til at finde balancen mellem det lyse og det mørke, og jeg har også malet lidt humor”
”Jeg vil hænge det her billede op hjemme hos mig selv, når jeg kommer hjem. Så har jeg noget positivt at kigge på og det vil minde mig om det gode, der også findes i livet”
”Det er lidt hårdt at tegne og se på, hvordan jeg har det nu ,men også rart at tegne det gode på, på den anden side af, hvordan jeg har det nu. Det minder mig om mit liv og min familie, som jeg snart skal ud til igen”
”Jeg har set meget farlige dyr i mine psykoser. De gjorde mig meget bange. Den her gør mig mere glad at kigge på og jeg siger til mig selv, at jeg ikke vil tage stoffer mere, så jeg kan blive ved med at være glad”
Seneste kommentarer