Krea-gruppe og spilcafé
Psykiatrisk Center København – Intensivt lukket sengeafsnit C3
Vi takker mange gange for jeres støtte til vores aktiviteter i afsnittet. Det er blevet modtaget med stor glæde og taknemmelighed blandt patienterne, og både kreating og spil bliver benyttet dagligt i fællesmiljøet.
Flere patienter benytter kunst som et afløb for følelser og tanker. Både som et middel til at dæmpe tankemylder eller uro, men også til at kommunikere deres oplevelse af lidelsen.
En patient siger: “Jeg kan bruge mine billeder til at vise hvad jeg ser, når ingen andre ser det”.
Nogle har stor gavn af fællesskabet og adspredelsen i aktiviteter i fællesmiljøet. Snakken går henover tegninger og mandalaer, og folk lader sig inspirere, og muntrer hinanden op når de udfolder deres kunstneriske evner.
En patient siger: “Jeg er meget social derhjemme, så det er dejligt at kunne sidde sammen her, være sammen om at tegne og snakke sammen. Ikke bare sidde på værelset alene”.