Musikinstrumenter

Musikinstrumenter

Musikinstrumenter

Guitarspil2
Keyboard
Guitar og ukulele
Papirsklip

Psykiatrisk Afdeling Odense – Universitetsfunktion, P202 Åbent afsnit

Vi siger tusind tak. Vi synger tusind tak. Og vi klapper tusind tak.

”Jeg blev helt rørt af at sidde og synge sammen med de andre.”
”Musikken gør noget godt for mig.”
”Nogle gange spiller en af de andre patienter, og så sidder vi og synger sammen. Det er så dejligt.”

Dette er blot nogle af patienternes udsagn efter at vi på P202 på Psykiatrisk Afdeling Odense har modtaget en bevilling fra Håb i Psykiatrien til indkøb af musikinstrumenter.

Bevillingen har givet mulighed for at indkøbe en guitar, to ukuleler, et keyboard samt diverse tilbehør – som guitar/ukuleleophæng, stemmere og en capo.

Vi siger mange tak for bevillingen og vil nyde musikken, hver gang den bliver spillet og sunget frem.

Wellness-værksted

Wellness-værksted

Wellness-værksted

Jeg giver håndmassage
Produkter
Fremgangsmåde
Påfyldning af shampoo med opskrift

Region Sjælland – Integreret afsnit Ø3, Roskilde

Projektet har været en stor succes med en masse gode ”snakke” om wellness, kroppen, hygiejne og hvad det gør ved os.

Patienterne har været med i hele processen, lige fra fremstilling af fx shampoo, lave labels, påfyldning til bøtter samt sætte produkterne fint og indbydende op.
Der har været en stor glæde i hele processen samt interaktionen mellem patienter og ansatte.
Vi har fået rigtig mange snakke om fx de forskellige dufte der er i produkterne (som patienterne på forhånd havde valgt) og hvilke minder de giver os.
Flere snakke omkring brug af shampoo og hvor ofte vi vasker vores hår.
Der er stor efterspørgsel efter produkterne, vi må lave nogle flere.
Processen har faktisk givet meget mere en i første omgang tiltænkt. Det er helt sikkert noget vi vil fortsætte med dog i mindre omfang.
Helt igennem en stor oplevelse for både patienter og Mette&Mette.

CITATER:
Duften af æbleblomst (i shampoo) minder mig om min mormor i hendes kolonihave. Der var så rart at være, og jeg husker hende med glæde.
Cremen er virkelig lækker, min hud bliver så blød – tænk at jeg selv har lavet den.
Fantastisk at I gider at lave det til os. (Det er en ny patient som ikke har været med i processen)

Gårdhave med bærbuske

Gårdhave med bærbuske

Gårdhave med bærbuske

gårdhave 2
gårdhave 4
gårdhave 1
gårdhave 5
gårdhave 3
gårdhave 6

Region Midtjylland – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling – Sengeafsnit 2

I ungdomspsykiatrisk sengeafsnit 2 har vi været så heldige at få midler til at forskønne vores gårdhave med bærbuske. Bærbuske der skal bruges til at lave de skønneste sorbet’er og være pynt på muffins og kager til vores ugentlige fredagscafé.

Gennem foråret har donationen betydet flere ture ud af huset med de unge. Blandt andet en tur til Plantorama, hvor der blev udvalgt smukke planter og så viste det sig først i forbindelse med betaling at “turholdet” ikke havde set, at de skulle være kørt til Billig Blomst “Vi fik en dejlig tur til Plantorama for ugen efter at køre til Billig Blomst” Det blev der grinet meget af efterfølgende. Heldigvis betød det jo at vi måtte ud på en ny tur. Denne gang til Billig Blomst, som var den butik vi havde lavet en aftale med forinden.

I Billig Blomst blev der købt flotte bærbuske og jordbærplanter til gårdhaven som alle blev plantet i øsende regnvejr. “Hyggelig proces med at “nusse” om blomsterne og udvælge de bedste bærbuske” Planterne er godt i gang med at vokse sig store og sunde og vi glæder os hver dag over det grønne look, vi har fået i vores gårdhave “Det er så dejligt at kunne gå og følge med i at planterne gror. Jeg blev så glad, da jeg så at jordbærerne var røde.” Der er også allerede smagt på de første søde røde jordbær.

“Det er en virkelig dejlig have”.

Hver fredag afholder vi fredagscafé i afdelingen og til denne aktivitet har vi indkøbt en ismaskine, så vi kan lave lækre sorbet’er hen over sommeren og på sigt selvfølgelig af bær fra vores egen gårdhave. Der har været gang i ismaskinen over flere gange bl.a. til produktion af lækker koldskålsis og rabarberis og det var “en lang og dejlig proces. Det smagte SYGT godt!”.

Vi glæder os dagligt over de skønne planter, vi har fået i gårdhaven samt alle mulighederne for bage-/madlavningsaktiviteter vi har fået med donationen fra “Håb i psykiatrien”. Tak!

Nyt el-klaver

Nyt el-klaver

Nyt el-klaver

El klaver 3
El klaver 1
El klaver 2

Region Hovedstadens Psykiatri – C270v lukket afsnit på Frederiksberg

Vi er meget glade for det nye el-klaver her på vores lukkede afsnit. Klaveret agerer samlingspunkt for vores ugentlige fællessang, hvor både patienter og personale synger i fællesskab. Klaveret danner den musikalske ramme og gør det muligt at deltage, hvad enten man synger højt eller hvis man har brug for og lyst til blot at lytte eller nynne stille med.

Klaveret bliver også brugt individuelt af patienter, som ønsker at spille for sig selv på stuen eller sammen med en anden. Når nogen spiller på klaveret, opstår der en særlig varm stemning i afsnittet.

Nogle af vores patienter siger:
”Når jeg hører klaveret spille og nogle af de andre begynder at synge, får jeg altid lyst til at sætte mig på afstand og lytte til dem. Det gør mig på en måde tryg”.
”Det er virkelig rart at kunne spille klaver, mens jeg er indlagt, ligesom jeg plejer at gøre derhjemme. Det føles som om jeg har mig selv mere med.”
”Det er så dejligt at synge sammen ved klaveret. Når vi er rigtig mange, opstår der en helt særlig stemning, og jeg kan mærke, at jeg er lidt mere glad bagefter.”

Tusind tak for klaveret. Det gør en forskel.