OPUS’ Fredagscafé
Region H – Psykiatrisk Center Glostrup, Opus
Mange tusind tak for at støtte vores lille café her i OPUS på 2. sal. Vi som medarbejdere er taknemmelige for, at få lov at give nogle gode rammer for vores unge mennesker. Som en del af, at inddrage patienterne, havde vi to med ude og ”shoppe” og vælge tuscher m.m. Der var ekstraordinært åbent i caféen i forbindelse med nytårsaften, fordi denne ferie godt kan være lang og ensom, for mange af vores patienter.
Vi snakkede om donationen ved caféen, og hvad rummet, samt de ting der er, betyder for dem:
”Jeg synes det er et rart rum i huset, og at vi også kan få lov at hygge her. Det føles ikke som psykiatrien”
”Jeg kan virkelig godt lide at lave kreative ting, så det bare dejligt, at vi kan have ting her til det”
”Jeg synes det er svært, når min søster har aftaler med veninder hver fredag. Nu har jeg også aftaler hver fredag”
Patientcitater fra skøjtetur:
”Det var virkelig sjovt at stå på skøjter igen”
”Det var min første tur med fredagscaféen, og jeg var nervøs for, om jeg ville snakke med nogen. Men nu har jeg aftalt med en af de andre at følges næste fredag”
”Jeg fik snakket med en, som jeg slet ikke plejer at snakke med. Det var virkelig sjovt og godt”
Der er blevet spillet Sequence, som en af de unge kendte i forvejen, og kunne derfor hjælpe de to andre. Derudover er der blevet tegnet, og tegnet videre på noget andet. Vi glæder os til at danne ramme for flere Fredags-caféer!