Craft-gruppe krea-materialer
Klinik for Spiseforstyrrelser, Aarhus – Region Midtjylland
Vi har med glæde nu afholdt de første gruppesessioner i vores craft-gruppe, hvor pengene fra jeres donation gik til at få indkøbt materialer til brug i gruppen. Vi har fortsat materialer tilbage, som vil blive brugt i de ugentlige gruppesessioner.
Den respons vi har fået fra gruppedeltagerne, er indtil videre, at det er rart at mødes til kreative aktiviteter, hvor fokus er på selvforglemmelse og ikke på sygdom (som i vores klinik ofte vil omhandle mad, vægt m.m.). Vi oplever, at aktiviteterne skaber et sammenhold hvor deltagerne skiftevis fordyber sig i dagens aktivitet, small-talker samt kommer ind på mere alvorlige emner.