Fællessang og sammenspil

Lukket afsnit O3, Horsens – Region Midtjylland

I dag forvandlede opholdsstuen sig til et lille musiklokale. Vi havde fundet sanghæfterne frem, stemt guitaren og lagt små rytmeinstrumenter klar.
De første par patienter satte sig stille ned med hæfterne i hånden. En patient bladrede lidt og sagde: 
“Jeg ved ikke, om jeg gider synge… men jeg vil godt bare lytte.” 
En ellers lidt stille patient greb pludselig en tamburin og begyndte at spille med. Hun kiggede ikke op, men hun sang med og da sangen var slut, sagde hun lavmælt: 
“Det minder mig om noget rart hjemmefra.” 
Undervejs opstod der også grin og lethed. For af og til drillede rytmesansen, og en patient sagde: 
“Jeg slår altså i takt med min egen hjerne. I må følge med!” 
Alle lo, og netop der mærkede vi, hvordan musik kan åbne for kontakt, selv hvor ordene kan være svære. 
Nogle patienter sang højt, andre lavmælt, nogle holdt bare rytmen med foden. En patient sagde efterfølgende: 
“Det føles som om, man er en del af noget… bare for en lille stund.” 

Fællessang og musik skaber en særlig form for nærvær. Det gør det muligt at være sammen uden krav, uden præstation, og uden at skulle forklare sig. Dagens aktivitet viste tydeligt, hvordan musik kan samle mennesker i øjeblikke af ro, genkendelighed og små smil – selv midt i en ellers kaotisk hverdag.