Julekrea

Julekrea

Julekrea

Julekrea 4
Julekrea 5
Julekrea 6
Julekrea 1
Julekrea 2

Lukket afsnit S2, Herning – Region Midtjylland

Over juleperioden har vi i afdelingen afholdt flere fælles kreative aktiviteter for patienterne, støttet af jeres mikrodonation. Aktiviteterne spredt over julen bestod blandt andet af at flette julestjerner, arbejde med silk-clay-figurer, tegne julemotiver på vinduerne samt lave forskellige DIY-kits.

Fælles for aktiviteterne var en gennemgående rolig og tryg stemning. Selvom mange af patienterne var stille og ikke deltog verbalt, observerede vi en tydelig fælles tilstedeværelse og engagement i aktiviteterne. Flere patienter viste omsorg og opmærksomhed over for hinanden, blandt andet ved at hjælpe med materialer, vise teknikker og støtte hinanden i processen.

Der deltog en bred gruppe patienter med forskellige funktionsniveauer. Det var tydeligt, at aktiviteterne var tilgængelige og rummelige, og at alle oplevede at kunne deltage på deres egne præmisser. Dette bidrog til en følelse af mestring og fællesskab, på tværs af forskellighed.

Efter flere af de kreative seancer afsluttede vi til tider med fælles gåture, som gav mulighed for bevægelse og et skift i aktivitet. 

Patienterne har desuden været aktive medspillere i planlægningen af aktiviteterne. De har sammen med personalet bidraget med idéer og ønsker til, hvad vi skulle lave de forskellige gange, hvilket har styrket deres medinddragelse og ejerskab i forløbet.

Samlet set har juleaktiviteterne haft en positiv betydning for stemningen i afdelingen og har skabt små, men vigtige fælles øjeblikke præget af ro, kreativitet og relationel kontakt. Mikrodonationen har gjort det muligt at tilbyde meningsfulde aktiviteter, som har understøttet patienternes trivsel i en periode, der for mange kan være særlig sårbar.

Julehygge og krea-café

Julehygge og krea-café

Julehygge og krea-café

Jul 1
Jul 4
Jul 2
Jul 6
Jul 3
Jul 7

Lukket retspsykiatrisk afsnit P3, Middelfart – Region Syddanmark

På retspsykiatrisk afsnit P3 har vi været heldige at få en donation, så vi i fællesskab kunne lave juledekorationer samt julepynt og gøre afsnittet flot og juleklar.

Der er blevet handlet ind til kreativiteterne og så har vi af flere omgange været samlet om bordet til hygge og samvær – dette om et fælles tredje. Særligt juledekorationerne trak folk til – her blev der virkelig kreeret, både til fællesmiljø men også til egne stuer; “Det er så hyggeligt også at kunne få lidt lys og hygge med på stuen” var der en patient der udtalte.

Alt i alt har det været hyggelige aktiviteter; julemusikken har lydt, mens der er blevet flettet julehjerter og spist hjemmebagte småkager og vi er i den grad klar til jul på P3.

TAK til Håb i Psykiatrien for endnu engang at bidrage til fællesskab og adspredelse.

Krea-aktiviteter

Krea-aktiviteter

Krea-aktiviteter

Kreaaktiviteter 5
Kreaaktiviteter 3
Kreaaktiviteter 4
Kreaaktiviteter 8
Kreaaktiviteter 6
juletræ

Åbent afsnit N3, Brønderslev – Region Nordjylland

Alle os på N3 vil gerne sige tak til alle jer for en donation som har givet mulighed for mange fine stjernestunder og gode snakke.
Flere har fået lavet et armbånd eller to til at pynte sig med til jul, og vi har udsmykket afdelingen med julehjerter og flere ophæng til vores juletræ på terrassen.
En pt siger: jeg gider at lave krea, men jeg gider godt at lave noget som kan gøre andre glade. Og så sætter vi os og laver perleplader.

Mange var med til at bage figurkager for et par uger siden og flere har stor glæde af at spise de smukke kager.

December har været præget af et stort flow og travlhed på afdelingen, hvilket kan mærkes i miljøet, som ikke har været så trygt som ellers. Men der har stået aktiviteter fremme hele tiden, så patienter har haft mulighed for at sætte sig alene eller i små grupper og hygge med at lave armbånd, klippe hjerter, tegne eller lave perleplader.
Det har været en gevinst i alle vagtlag.

Jeg er flere gange blevet mødt af patienter som fortæller at en anden patient lige hjalp i går med at binde knude på et armbånd eller at få fundet det rigtige motiv til perlepladen, og det har lavet større cirkler, så patienterne har fundet sammen nogle aftner og gået en tur sammen.

Mange tak for at gøre december bedre på N3

Innovations- og syværksted

Innovations- og syværksted

Innovations- og syværksted

syværksted 1
syværksted 2
syværksted 5
syværksted 6
syværksted 3
syværksted 7

Integreret afsnit Ø3, Roskilde – Region Sjælland

Det var et super hyggeligt projekt. Som I kan se af foto’s har patienterne både:

  • Repareret eget tøj, oplægning og lapning
  • Forskønnet eller ændret tøj
  • Lavet grydelapper af sengetøj og tæpper

For flere af patienterne var et en ”øjen – åbner”, at man kan genbruge tøj og materialer til nye og brugbare beklædnings genstande. Det har været Recovery med virkeligt skub på. Nogle patienter var endda hjemme for at hente tøj som de kunne komme tilbage og selv reparere det eller give det nyt liv. Flere fik oplevelsen af at det var meget ukompliceret ift. Hvad de havde forventet. Det har været superhyggeligt, også fordi flere af vores patienter har været meget kreative i deres processer. Tanken om innovation har gjort sin indtog her på Ø3 også i fremtidige projekter. Der er heldigvis stor efterspørgsel efter at komme op og reparer og forny ting og sager.

Dette har også medvirket til nye bekendtskaber og nye interesser for andre patienter og deres

  • Udtalelser fra patienterne:
    Hvor er det fedt at jeg nu kan have min mobil i lommerne
  • Skønt at hullet i min lomme kunne repareres så let – det tror jeg godt jeg kunne lave derhjemme. Jeg kan bare låne min mors symaskine.
  • Nu kan jeg bruge min sweatshirt igen for nu har jeg syet ovenpå pletten…helt som ny igen.

Vi oplever at der er kommet stor interesse for at sy og glæden ved at kunne forny tøj og passe på miljøet. Dette er kun start skuddet på en længere rejse.

Yogagruppe

Yogagruppe

Yogagruppe

Yogagruppe3
Yogagruppe6
Yogagruppe4
Yogagruppe7

Åbne og lukkede afsnit 176, 174, D2, D3, D4 og ambulatorie, Glostrup – Region Hovedstaden

Det sker hver onsdag i vores motionshall som ligger et lille naturområde på Psykiatrisk center Glostrup område. Der er indlagte patienter og ambulante patienter kommer og dyrker yoga hver uge og har gjort i snart 9 år.

Mig som underviser guider i liggende, stående øvelser, patienterne kan alt lave sine versioner af øvelser der vejrtrækningen og nærvær i kroppen som hovedfokus. Det er mig og min fysioterapi kollega som har holdet, det min kollega hjælper at hente patienter fra de forskellige afdelingerne, åbne og nogle ganger fra de lukket afdelinger. Nogle patienter må følges tilbage eller kan have bruge for stoppe halvvejs så det er godt med en kollega ekstra.

Vores nye yogapuder som kom til os i går, og vi alle er så glade som dem. Det er længe ønsker som et led I at finder yogastillinger/yoga praksis der alle kan være med. Vores yogahold har elementer af forskellige yoga retninger, der jeg som fysioterapeut i psykiatrien doserer og ændrer ift den dages deltager. Det er første gang vi har haft mulighed til yoga puder/bolster og tydeligt sagt i dag at patienterne sætter stort pris denne ekstra mulighed at finde kontakt til vejrtrækning og øget psykomotorisk ro.

”Jeg er jo en af de tunge patienter. Jeg har meget svært ved at tage mig sammen til ting. Men jeg er meget glad for Yoga. Jeg har det bare SÅ meget bedre, når jeg har været til Yoga. Jeg har færre smerter både fysisk og psykisk. Det er lige som om jeg falder ned i den gode side af mig selv, og jeg har meget færre tankemylder, som ellers er umuligt at bremse. Også du fysiske rammer er trygge, som gør det lettere for mig at deltage. Jeg har haft 2 yoga lærere, og de har begge været utroligt dygtige og motiverne. Der bliver skabt et rum hvor man bliver løftet og der er plads til alle. Yogapuderne er overraskende gode og får mindre ondt i nogle af stillingerne. Jeg kan næsten ikke forklare hvor godt det er for mig.”

”Yoga har betydet mere for mig end jeg kan beskrive her. Det betød blandt andet at jeg fik en meget lavere puls, fokus på mit åndedræt, at jeg kunne samle mine tanker om andet end min sygdom i en meget svær tid, hvor sygdommen fulgte alt i mit liv.
Helt konkret reducerede yoga min tinnitus helt vidt. Det var virkelig en øjenåbner. Lige nu bruger jeg yoga i kombination med Mindfulness til at reducere stress og angst og oplever at dette rigtig ofte kan erstatte benzodiazepiner.
I min optik kan man ikke lovprise yoga i nok.”

”Det har givet mig lyspunkter at se frem til, i den sværeste periode af mit Liv. Fordi jeg har fundet en smule ro i yogaen og en masse lyst til at styrke kroppen. Jeg er altid kørt derfra med fornyet mod og en god fornemmelse i maven, også ment rent fysisk da ens maveregion godt kan stå lidt af når man er stresset og har en masse mørke tanker cirkulerende.”

”Siden jeg først prøvede yoga, blev det hurtigt til en fast og vigtig del af mit ugeskema. Helt lavpraktisk har yoga været et godt supplement til min øvrige træning, til at bygge styrke, smidighed, og åndedrætskontrol. Derudover har det hjulpet mig med at træne øget kropsbevidsthed samt at øve mig i at håndtere angst og ubehag omkring andre mennesker. Yoga har også været et led i min psykiatriske behandling, og åbnet op for nysgerrighed over for meditation og spiritualitet. Yoga er altså blevet en enormt vigtig aktivitet til at holde mig aktiv og i gang, og til at arbejde med mig selv både fysisk og mentalt.”

”Jeg er 78 år og er tilknyttet det ældre psykiatriske team efter en indlæggelse i foråret.
Jeg er meget glad for muligheden til at deltage på yogaholdet. Yogapraksis styrker min balance, smidighed, styrke og ikke mindst den indre ro. Jeg kommer regelmæssigt og er meget glad for undervisning. Det gav en forskel for mig at have mulighed til at få ekstra støtte af det nye puder/ yogabolster.”​