Dagligdagsaktiviteter og krea
Lukket og modtageafsnit N6, Brønderslev – Region Nordjylland
1000 tak for støtte til indkøb til, hvad vi betegner som ”hverdagsaktiviteter” til N6 til sengeafsnit, modtagelse og krea-rum.
Da I havde sendt den skønne besked om, at I ville tildele os pengene, startede med en dialog om, hvad vi skulle købe udover de ting, vi allerede havde nævnt for jer i vores ansøgning.
Jeg fik talt med patienterne i forskellige omgange, så vi så vidt muligt fik indkøbt ud fra de ønsker, der aktuelt er blandt patienterne.
Vi har derudfra købt materialer til tegning, maling og farvelægning, IQ- opgaver, perler mv. ud fra konkret ønsker: F.eks. at det vil være fint at have malebøger, som kan bruges til vandfarver og at der skulle være noget i flere sværhedsgrader og stilarter. Det er kommet gang i smykkearbejde igen – det har stået stille i en længere periode. Men når der kommer nyt til, giver det inspiration at sidde med. Der var også stor interesse for at genoptage den aktivitet, som også tidligere har været meget populær; Diamond Painting/Diamond Art, som også tidligere har været en populær aktivitet.
Vi er kommet godt i gang med de fleste af de aktiviteter, vi har købt ind til og det har skabt stor glæde. Et eksempel på dette er en dag som i dag, hvor der er en dejlig vekslen mellem fælles aktiviteter i form af brætspil og soloaktiviteter som f.eks. krea-aktiviteter, hvor man blot kan nøjes med at koncentrere sig sit eget projekt, hvis man synes. Det giver en hyggelig stemning og danner rammen om et rummeligt fællesskab. Det bidrager også et godt socialt miljø på kryds og tværs af patienter og medarbejdere.