Lego i Café Grøn

Lego i Café Grøn

Lego i Café Grøn

Lego 2
Lego 3
Lego 4

Ambulatoriet i Brønderslev – Region Nordjylland

Første LEGO-aktivitet i Café Grøn

Vi har med stor taknemmelighed modtaget støtte fra Håb i Psykiatrien til etablering af LEGO-aktivitet i vores café, Café Grøn, i ambulatoriet i Brønderslev.

Vi tog LEGO-aktiviteten i brug for første gang torsdag d. 16.04.26, og allerede fra start oplevede vi en meget positiv respons fra patienterne. Aktiviteten skabte hurtigt et naturligt samlingspunkt i Café Grøn, hvor flere patienter blev nysgerrige og havde lyst til at deltage.

LEGO-aktiviteten fungerede som et fælles tredje – noget at samles om uden krav om samtale. Det gjorde det lettere for flere at være til stede i fællesskabet på egne præmisser. Nogle satte sig med det samme og gik i gang, mens andre deltog mere stille ved at kigge på og gradvist blive en del af aktiviteten.

En patient sagde undervejs:
“Det er rart at have noget at lave med hænderne – så fylder tankerne ikke så meget.”

En anden bemærkede:
“Det er faktisk hyggeligt bare at sidde sammen sådan her.”

Vi oplevede også, at en patient naturligt tog initiativ til at hjælpe andre i gang og vise, hvordan man kunne bygge. Det skabte en fin dynamik med små øjeblikke af samarbejde og gensidig støtte.

Allerede første gang kunne vi se, at aktiviteten bidrog til:

  • ro og fordybelse
  • styrke fællesskab og nærvær
  • give mulighed for deltagelse uden socialt pres
  • understøtte små succesoplevelser og mestring

Stemningen i Café Grøn var præget af hygge, koncentration og små samtaler, der opstod naturligt undervejs. Aktiviteten gav både mulighed for fordybelse og for at være sammen med andre på en uformel måde.

Vi ser et stort potentiale i LEGO-aktiviteten som en fast del af Café Grøn og forventer, at endnu flere patienter vil få glæde af den fremadrettet.