Kulturbesøg

Kulturbesøg til regionspsykiatrien

Hvad er et kulturbesøg?

Vi vil så gerne have flere kulturelle oplevelser ind i psykiatrien, og derfor tilbyder vi kulturbesøg flere gange om året. Kulturbesøg kan være musik, sang, dans, oplæsning, lyrik, drama, eller andre fællesskabende aktiviteter med et kulturelt tvist.

 

  • Vores kulturbesøg kan bookes af regionernes psykiatriske afsnit (sengeafsnit og ambulatorier) for børn, unge, voksne.
  • Dygtige og engagerede kunstnere optræder lokalt hos jer.
  • Kulturbesøgene er et gratis tilbud for regionspsykiatrien muliggjort via gavmilde fonde, offentlige puljer og privatpersoner, som donerer midler til kunstnerhonoraret og et mindre administrationsbeløb til Håb i Psykiatrien.

    Sådan gør du

    Klik her for at gå til bookingsiden.

    Booking af kulturbesøg gælder “først-til-mølle”-princippet. Skriv dig op til at modtage besked om kommende runder kulturbesøg her.

    Vi glæder os til at sende en masse kultur ud til jer!

    Har du spørgsmål vedrørende kulturbesøg, er du velkommen til at kontakte os på mail på info@haabipsykiatrien.dk eller ringe på 2622 5558.

    Link til foreningens privatlivspolitik her. 

     

    Næste runde kulturbesøg finder sted i uge 48 og 49 2024

    Følg os på de sociale medier så du kan se, hvordan kulturbesøgene triller ud over det ganske land.

    Se billeder og citater nederst her på siden fra tidligere kulturbesøg. 

    Hør sanger Rie Hagbard fortælle om kulturbesøg

    Hør sanger Jørgen Thorup fortælle om kulturbesøg

    Det var magisk. Det bragte rare tanker frem. Hun var dygtig, og man kunne mærke energien i det.

    Patient efter kulturbesøg, lukket og åbent afsnit 19.1 og 19.2, Gentofte

    Det er rart, når der sker noget helt andet her. Det kan jo godt være lidt kedeligt at være indlagt.

    Patient efter kulturbesøg, integreret afsnit Ø2 + Ø3, Roskilde

    Jeg var overrasket over, hvor meget det hjalp på humøret at høre musik, jeg fik det totalt meget bedre!

    Patient efter kulturbesøg, ambulatorium for psykoser, Aalborg

    Det reddede lige hele min dag.

    Patient efter kulturbesøg, lukket afsnit S1 29 og S1 32, Vordingborg