Bowlingtur
D2 lukket retspsykiatrisk afsnit, Sct. Hans
Nyheden om, at bevillingen er blevet godkendt, kom som en glædelig overraskelse for patienterne, som var næsten forbløffede over, at I har valgt at støtte op om denne bowlingtur. Vi havde en dejlig dag med 4 personale og 5 patienter, der tog bussen til Ros Torv og sammen gik mod bowlinghallen.
For mange af patienterne var det en ny oplevelse at se en bowlinghal, da nogle ikke havde været der i over 20 år. Turen bød på sjov og spænding, hvor vi havde både 1. præmie og trøstepræmier på spil, hvilket gjorde konkurrencen endnu mere underholdende. Patienterne fik skudt en masse strikes af!!
Det var fantastisk at se, hvordan patienterne hyggede sig i hinandens selskab, heppede på hinanden og gav masser af high-fives, verbal støtte og ros. Der blev taget mange billeder med deres egne telefoner, som blev sendt til familie og venner, og de fortæller, at det har været en kæmpe succesoplevelse. Patienterne har også været der for hinanden, og de har været opmærksomme på, hvis nogen blev overstimulerede.
Denne oplevelse har haft en betydelig indflydelse på deres relationer og styrket følelsen af fællesskab blandt patienterne. De ser allerede frem til næste tur!
Her er et par udtalelser fra patienterne, som virkelig opsummerer deres oplevelse:
”Jeg vidste slet ikke, at det var muligt at komme ud af hospitalet og endda med andre medpatienter. Jeg synes, det er så fantastisk, at vi har kunnet komme lidt ud sammen. Jeg føler, at jeg kender mine medpatienter bedre nu, og vi er allerede begyndt at lave aftaler med hinanden efter bowlingturen.”
”Jeg var faktisk meget nervøs for at tage med, og det var derfor, jeg var lidt usikker i starten. Men jeg fortryder slet ikke, at jeg tog med. På trods af støjen og menneskerne, har jeg klaret det og haft det sjovt sammen med mine medpatienter, hvilket har styrket min tillid og relation til dem.”
”Jeg håber at vi kommer på flere ture ud af huset. Jeg føler mig som et menneske udenfor hospitalet. Jeg har hygget mig, og det er længe siden det er sket”
”Jeg har ikke set en bowlinghal eller bus i over 20 år. Det var den vildeste tur, og jeg har aldrig haft en bedre dag. Jeg har sendt alle billeder til min mor og søster, og de synes, det er fantastisk, at vi kan komme ud af hospitalet.”