Bowlingtur og Lego

af feb, 2025

Lego 1
Bowling 1
Lego 2

Region Nordjylland – Lukket afsnit N1, Brønderslev

Bowlingtur

Forventningen om at have noget at se frem til kan give os motivation, energi og håb. Det kan hjælpe os med at flytte fokus væk fra negative tanker og symptomer og fylde vores dage med begivenheder, der kan løfte vores humør.
Da patienterne på N1 fik nyheden om, at bevillingen var blevet godkendt, begyndte de første interaktioner mellem dem. I gårdhaven delte de mellem hinanden, hvor længe siden det var, de havde bowlet – for nogle var det mere end 5 år siden, mens andre havde det været 1-2 år. Der opstod konkurrenceminded dialoger om deres bowlingkompetencer og der opstod nysgerrighed på, hvilke medarbejdere der mon skulle deltage i aktiviteten.
Vi har som personale set, hvordan patienterne fik noget positivt at fokusere på frem mod begivenheden, og hvordan de sociale bånd blev styrket, når vi har skulle lave aktiviteter sammen. Det skaber en følelse af fællesskab, der gør hverdagen mere meningsfuld.
Vi havde en fantastisk bowlingtur, hvor der virkelig var en god stemning blandt alle deltagerne. Det var en positiv oplevelse, hvor patienterne fortæller: “Det er dejligt at komme væk fra afdelingen, så man kan få en pause fra ens sygdom og symptomer”
“Det gav et frirum, hvor man kunne tage en pause fra følelsen af indlæggelse” “Det er dejligt at få en god oplevelse med mine medpatienter, da det gør at vi for et bedre sammenhold”
Vi oplevede et godt sammenhold, da patienterne heppede på hinanden og fejrede hinandens strikes og spares. Nogle følte det som en succes at komme afsted og gennemføre, da angst blev overvundet, hvor den støtte, vi gav hinanden, gjorde det meget lettere at komme igennem. Alt i alt var det en dag fyldt med gode sociale interaktioner og glæde.

Lego

Patienterne på afdelingen havde glædet sig til at prøve en ny og anderledes aktivitet, og de så frem til, at afdelingen fik indkøbt voksen-lego. Patienterne har siden bevillingen haft mange samtaler omkring hvilke legokasser, som de kunne tænke sig at bygge.
Citater fra patienterne:
“Når jeg bygger lego, får jeg en pause fra mine selvskadende tanker” “ Når jeg fokuserer på at bygge lego, hjælper det mig med ikke at tænke så meget på stoffer”
“Det er hyggeligt at sidde sammen med de andre patienter og personalet og bygge lege, og man får en masse hyggelige samtaler” Når jeg fordyber mig i at bygge lego, hjælper det til at dagene på N1 går hurtigere”
Patienterne er glade for legoet. Det sidder sommetider i små grupper og hygger sig med at samle det. Personalet oplever, hvordan patienterne fordyber sig og hygger sig med en aktivitet sammen, hvilket hjælper dem til at skabe indhold i hverdagen og bidrage til bedre trivsel.