Dulmende musik jeg selv frembringer
Rav-vast tromme på det lukkede afsnit
Vi har fået denne fantastiske tromme på lukket afsnit 19.1 i Gentofte.
Nu når man træder ud i den lukkede have kan man til tider hører lyden af dejlige beroligende toner.
Ligeledes kan man hører tonerne når man går på gangen, på afsnittet.
Hvor de kommer fra en af patientstuerne.
Det er de dejlige mennesker der en tid er indlagt hos os der sørger for dette.
Trommen har, indtil videre været med i haven, i sansegruppen og været udlånt til en patient på egen stue.
Den fungerer både som en aktivitet, hvor man kan sidde samlet og skiftes til at spille og lytte, eller man kan låne den og benytte den alene.
Derudover fungerer den som en aktiv sansestimulerende genstand, med auditiv, taktil og proprioceptiv stimuli. Der kan være med til at skabe ro og mening i en svær tid.
Når der spilles i haven roser og komplimentere patienterne hinanden og trommens klang nydes både af den spillende og af de lyttende.
Tonerne smelter så fint sammen med naturens lyde og bidrager således til en rolig og afslappende atmosfærer i den lukkede have.
En patient har udtalt: ”jeg syntes ikke jeg er så god til at spille så det lyder godt, men det føles så afslappende at bruge den”