Vi har håb i alt hvad vi gør

Bliv en del af et helt særligt motionsfællesskab

Vi søger nogle brave frivillige til vores MotionsCaféer i Gladsaxe og på Frederiksberg, hvor vi løfter vægte i fitnesscenter, går ture, løber og laver gymnastik.

MotionsCaféerne er motionsfællesskab for mennesker med svær psykisk lidelse. Vi løfter vægte i fitnesscenter, går ture, løber, laver gymnastik og dans, snakker om let og dybt og inspirerer hinanden med håb og glæde.

Dét, det handler om i Håb i Psykiatrien, er at skabe små helt normale fællesskaber for mennesker tilknyttet psykiatrien.

Hvis du har et roligt sind og et hjerte, der banker for både mennesker med svær psykisk lidelse og motionsfællesskaber så skriv endelig til os. Som frivillig deltager man én gang ugentligt i hverdagene i 2-3 timer midt på dagen i et Fitnesscenter eller idrætshal på Frederiksberg eller i Gladsaxe.

Interesseret?
Du er meget velkommen til at ringe, inden du ansøger. Kontakt gerne ledende træner Louise Hansen på mobil 2896 5458 eller skriv til os på frivillig@haabipsykatrien.dk.

Læs mere om foreningen på www.haabipsykiatrien.dk – eller besøg vores Facebook side ”Håb i Psykiatrien”.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!