BrætspilsCafé i Rønne

af mar, 2022

BrætspilsCafé Spil
BrætspilsCafé Rønne
BrætspilsCafé Rønne første gang
BrætspilsCafé klar

Psykiatrisk Center Bornholm i Rønne

Vi fik afholdt vores første (af forhåbentlig mange) brætspilscafé lørdag d.26 marts. Vi havde fået råd til en bunke spil, da vi fik en donation fra Håb i Psykiatrien. Det var åbent for patienter fra ambulant og sengeafsnittene, pårørende, personale og andre tilknyttede. Tilmeldingen havde været yderst sparsom, så det var lidt for spændende, da klokken ramte starttidspunktet. Der kom ikke så mange, som jeg havde håbet, heldigvis flere end jeg havde frygtet og nok til at vi havde en fed eftermiddag! Der var pårørende, der lige pludselig var sammen med deres patient i 3 timer, hvor det kun var hygge. Der blev ikke spillet så meget på kryds og tværs, men der var nogen, hvor der blev knyttet bånd og udvekslet telefonnumre til en fremtidig spilleaftale. Der var generel konsensus om, at det var et rigtig fedt arrangement, og gæsterne ville meget gerne komme igen.  

“ Det var så dejligt, at vi bare var sammen uden at tale sygdom”- En ny patient på Åbent afsnit 

“ Det var enormt angstprovokerende at komme, men det var bare så hyggeligt at være sammen på dén måde”- Ambulant patient.  

“ Jeg vil godt styre banken”- Tonny fra regnskabsafdelingen 

 

De bedste hilsener og tusinde tak for donationen 

Nikolaj

Recovery-mentor på Psykiatrisk Center Bornholm