Der mangler noget på dette billede!

Der mangler noget på dette billede!

Der mangler noget på dette billede!

Guitar

Ø2 Roskilde

Der mangler noget på dette billede og det er vi meget glade for?!

Det er nemlig fordi nogen på afsnit Ø2 1. sal eller i stuen allerede er i fuld gang med et fylde mere musik ind i afsnittet.

“Vi er i fuld gang med implementering af at tage dem i brug. Som det kan ses på billedet er guitarerne blevet hængt op – den ene mangler, da den er udlånt til en patient.”

Der er også lagt en plan for, hvordan musikken kan fylde mere:

– Benytte guitarerne til fællessange på morgenmøde på afsnittet

– Guitarerne kan lånes til egen stue

– Skabe mulighed for samspil/lære fra hinanden/hygge sig sammen omkring guitarerne og sang

– Motivere til at lære at spille guitar, herunder introduktion til greb samt kendskab til instrumentet samt rytmisk forståelse/slagteknik.

Hos Håb i Psykiatrien elsker vi, at der nu er mulighed for at skabe fælleskab og gode stunder med musik og skønne toner.

En trækvogn og paraplyer

En trækvogn og paraplyer

En trækvogn og paraplyer

Trækvogn collage

Psykiatrisk Center Brøndby-Glostrup afd. 804

Hos afsnit 804 hos PCG har de fundet en måde at forbinde yde og nyde. De har nemlig anskaffet sig en trækvogn og paraplyer, så praktiske opgaver kan løses sammen i al slags vejr, samtidig med at de kan spare op til nye aktiviteter på afsnittet.

“Patienterne siger, at det lettere ved at komme ud at aflevere flasker når vi kan komme dem i en vogn i stedet for at slæbe afsted med tasker og sække. Derudover er aflevering af flaskepant kommet på tjanselisten så vi kan spare op til aktiviteter, så det er en rigtig god investering. Lige nu er patienterne ved at planlægge en bålhyggetur som der er blevet sparet op til via flaskepant, der er blevet afleveret. Derudover glæder vi os alle til sommer hvor vi kan tage på flere ture ud af huset. “

Rigtig gode ture til jer – både de praktiske og hyggeturene til sommer.

Fra jord til bord på egen matrikel

Fra jord til bord på egen matrikel

Fra jord til bord på egen matrikel

Planter i potter
Have bed
Planter blomkål
Have bed
Spire i katon
Have oversigt

Psykiatrisk Center Glostrup Afd 804

Fra jord til bord på egen matrikel hos PCG afsnit 804. Sikket et fantastisk projekt af patienter og personale.

“Den første del af året er gået med forspiring og så har vi ellers passet og plejet, og som foråret kom, var det tid til at samle højbede og gøre haven klar til udplantning.

Det har været en fornøjelse at se frø gro og følge dets udvikling. Det er dejligt at man, på trods af indlæggelse har noget at rive i og have ansvar for.

Et af vores mål var at kunne dyrke vores egne grøntsager til vores hjemmelavede salat til aftensmaden, og det skal der nok blive rig mulighed for, så det glæder vi os rigtig meget til.

Nu glæder vi os til varmere himmelstrøg, så vi kan gå og plukke lækre ting og sager i vores egen have hele sommeren. “

Vi glæder os til at se de lækre og sunde retter, der kan laves til sommer.

Påske giver kollegafølelse

Påske giver kollegafølelse

Påske giver kollegafølelse

håb i psykiatrien påske ROPS
håb i psykiatrien påske ROPS

Det Opsøgende Retspsykiatriske Team, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Patienterne takker Håb i Psykiatrien for jeres flotte donation til muliggørelsen af, at vi torsdag den 31. marts 2022 kunne mødes til et socialt påskearrangement uden, at det var af behandlingsmæssige årsager. Det er vigtigt både for patienterne og personalet, at vi kan lave meningsfulde aktiviteter, herunder arrangementer udenfor åbningstid og mødes som værter/gæster og ikke som vanligt som patient/personale. Vores sociale arrangement havde ikke været muligt uden jeres store hjælp.

Jeres donation blev brugt til et helaftensarrangement med lækker mad fra Gaudium med alt, hvad hjertet begærer. Vores gæster mødte op til et veltildækket bord og en påskegave. Vi havde en rigtig hyggelig aften med stort sammenhold, meningsfulde samtaler, hvor nye og gamle venskaber mødtes.

Flere af vores gæster opfordrede til, om vi ikke snart kunne mødes igen til et socialt arrangement. Personalet vil gøre vores ypperste til, at vi i fremtiden får mulighed for at lave lignende arrangementer & ture, da det har en meget stor værdi. En gæst sagde, da arrangementet skulle slutte: ”Kan vi ikke nok blive lidt længere”. En anden: ”Det er ligesom at være til personalefest på en arbejdsplads”. En tredje sagde til sidemanden, da denne skulle hjem: ”Du går ikke før mig, vi skal følges ad” og så trak aftenen lidt længere ud. Vi har efterfølgende fået meget taknemmelige tilbagemeldinger for det hyggelige arrangement og det kan vi kun sige er gengældt.

Vi ved af erfaring, at det gør en stor og vigtig forskel for patienternes og personalets relation, at vi mødes udenfor den retslige foranstaltning og behandling. Arrangementer som ovennævnte er medvirkende til at opbygge og vedligeholde den gode relation imellem patient/personale. Vores sundhedsfaglige arbejde er ofte udfordret pga. den retslige foranstaltning, Vi står med en behandlingsdom og medicin i den ene hånd og vores medmenneskelige værdier og ildsjæle i den anden. Sidstnævnte er desværre ikke den, vi kan imødekomme som 1. prioritet, men det er denne, som er medvirkende til at skabe lidt bedre balance på vægtskålen i forhold til relationen og behandlingen. En af vores fineste opgaver er at skabe et trygt rum for vores patienter, så længe de er underlagt en retslig foranstaltning og er tilknyttet vores team. Vægtskålen har været ulig fra start af, da patienterne er tilknyttet vores team ufrivilligt men personalet er her frivilligt.

En stor del af vores patientgruppe har pga. deres behandlingsdomme, deres sygdomskompleksitet, manglende ressourcer, stigmatisering fra samfundet samt sociale udfordringer, ikke de samme muligheder eller ressourcer til det samme liv som størstedelen af befolkningen og derfor sætter vi en stor ære i, at vi kan mødes som ligeværdige mennesker.

Tak til vores patienter for, at I havde lyst til at bidrage til en hyggelig og sjov aften.

Store plantedag i Psykiatriens Hus Aarhus

Store plantedag i Psykiatriens Hus Aarhus

Store plantedag i Psykiatriens Hus Aarhus

Haveredskaber
Indgang
Blomster 1
Krukker 1
Blomsterfrø
Kager

Psykiatriens Hus, Aarhus

I Psykiatriens Hus Aarhus var der arrangeret en skøn havedag i påskeugen, hvor havehandskerne var i fuld gang, mens den blå himmel og den gode stemning var i top.

Vi var ikke så mange den dag, men det var rigtigt dejligt.

Solen skinnede over Psykiatriens Hus og sang om forårets komme.

Vi hørte musik på min lille højttaler og udholdt iskold vind. Der var smil og kaffe på kanden, småkager på fadet og masser af god dejlig tid. Tid til at hænge i en snak, tid til at tømme gamle krukker, tid til at pjatte, grine og tid til at plante, tid til at få ideer og tid til at blive træt, blive overvældet og falde i staver.

Drinksene var vildt gode, blomsterne vildt smukke og de nye krukker gjorde en stor forskel!

Borgere fra overnatningsdelen deltog sammen med personale og de der ikke magtede at deltage, kunne se til fra vinduer beundre krukkerne fyldt med forår.

Alle borgere der overnatter i huset, går igennem den dør, der nu flankeres af en blomstrende velkomst.

Gennem forår og sommer vil vi udvide krukkesamlingen, plante krydderurter til frisk te og bade os i farver, dufte og levende liv.

Tusinde tak, til foreningen Håb i Psykiatrien, som vi havde ansøgt om midler til denne første plantedag i Psykiatriens Hus.

Vi er lykkelige for vores nye forårshave.