Juleaktiviteter

Juleaktiviteter

Juleaktiviteter

Juleaktiviteter3
julekonkurrence 2
pokal
julekonkurrence 6
julekonkurrence 8
julekonkurrence 7
julekonkurrence
Juleaktiviteter2

Region Sjælland – Psykiatrien Syd – Alle afsnit og ambulatorier

Så fik vi afholdt vores julekonkurrence og vinderne blev fundet. Vi havde i start november sendt juleklip kit ud til alle vores sengeafsnit og klinikker og distrikter, samt ambulatorier. Med dette startkit skulle medarbejdere og patienter sammen være med til at skabe rammerne til at kreere det flotteste juleafsnit/juleambulatorie. Der er blev klippet og klistret, kreeret store værker. Der er blev skabt lige præcis den stemning og samhørighed omkring dette projekt som vi håbede. Et af vores sengeafsnit har sendt os dette skriv:

I vores afdeling har vi ikke blot skabt kunst; vi har formet en unik oase af kreativitet og samhørighed. Vores projekt er ikke blot dekorationer; det er et levende bevis på, hvordan ressourcer og engagement kan omsættes til kunst og fællesskab.
Uden at trække på ekstra budgetmidler har vi skabt et inspirerende miljø ved at bruge de allerede tilgængelige ressourcer i vores afsnit. 
Vi har transformeret vores hverdag ved at genanvende materialer og mobilisere vores fantasi. Dette projekt er et bevis på, at skønhed kan opstå, når man tænker ud af boksen og arbejder sammen som et team.
Dage- og aftner har været fyldt med energi og kreativitet, hvor patienter og personale har forenet kræfter for at skabe smukke dekorationer til vores afsnit. Klipning, klistring og en fælles indsats har været kernen i vores arbejde. Vi har ikke blot skabt kunst; vi har skabt minder og styrket vores fællesskab gennem denne proces.
Fra genbrugsmaterialer til håndlavede elementer er vores dekorationer en manifestation af vores dedikation til kunst og helbredelse.
Dette projekt er mere end dekorationer; det er et symbol på, hvad der kan opnås, når vi forener vores kræfter og skaber noget smukt ud af det, vi allerede har.

Flere patienter er kommet med små historier omkring deres forhold til julen og selv de to største IKKE juleelskere have konkurrence om hvem der kunne lave flest julehjerter.

Kåring af det flotteste juleafsnit og juleambulatorie blev afviklet ved vores store juletræsfest den 1. december i vores festsal, hvor alle patienter med pårørende, samt ansatte med familier hyggede sig sammen i nogle timer. Vi havde besøg af julemanden, et kor der sang så smukt og en teaterforestilling for alle. Vi sluttede af med kåringen. Vi havde hængt billeder op af alle de afsnit og ambulatorier der deltog, så afstemningen foregik fra juletræsfestens start til slut og alle stemmer blev talt op. Da der var kommet over 220 mennesker, tog det lidt tid, men vores sengeafsnit S4 løb med prisen, som det flotteste juleafsnit og ECT klinikken løb med titlen som det flotteste juleambulatorie.

Krea-aktiviteter

Krea-aktiviteter

Krea-aktiviteter

Krea-aktiviteter1
Krea-aktiviteter2
Krea-aktiviteter3
Krea-aktiviteter5
Krea-aktiviteter4
Krea-aktiviteter6

Region Nordjylland – Åbent psykoseafsnit N2 – Brønderslev

Her fra N2 i Brønderslev (åben psykose afsnit) vil vi gerne udtrykke vores taknemlighed. Tusind tak for jeres donation – en stor hjælp, til vores kreative aktiviteter.
Vi oplever at patienterne får en god anledning og adgang til fællesskab samt samvær med andre patienter og personale.
Der bliver både snakket, fjollet og grinet og der er plads til at være stille i gruppen, idet samhørighed ikke er betinget af samtale – men af aktiviteten.De kreative aktiviteter er ofte knyttet til de produkter, som aktiviteten resulterer i. Mange patienter oplever at få anerkendelse for de ting, de laver; det kreative produkt bliver således et synligt resultat af kompetence og mestring.

Patient udtalelser:

  • Jeg bliver mere positiv og rolig, når jeg laver kreative ting, som i modsætning til sygdom giver en oplevelse af glæde, adspredelse og motivation.
  • Mulighed for at finde/genfinde ressourcer i et trygt miljø.
  • Her kommer det mere spontant, når nogen har lyst til at sige noget.
  • Det er mit åndehul – jeg får “lettet låget”.
  • Jeg føler mig set og hørt.
  • Jeg har nu fundet en ny strategi.
  • Jeg ryger mindre.

Vores krea-hjørne giver patienterne mulighed for at de kan formulere sig nonverbalt, at de kan bruge deres fantasi og turde udfolde sig, at de kan lade sig inspirere af andre og få nye idèer og ikke mindst at opdage nye ressourcer hos sig selv. Aktivitet som naturlig PN medicin.

Halloween på P3

Halloween på P3

Halloween på P3

10Halloween2023
11Halloween2023
5Halloween2023
3Halloween2023
7Halloween2023
4Halloween2023

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Retspsykiatrisk Afsnit P3

Vi havde en rigtig sjov dag med masser af (u)hygge! Patienterne havde et ønske om at stå for madlavningen på dagen, og det blev bare super godt. De lavede en zombieanretning og en kødbaby, selvfølgelig med lækkert tilbehør. Patienter var med til indkøb af pynt og mad og fremstilling af pynt sammen med vores ergoterapi. Dagen var en stor succes hvor alle deltog og berettede de havde haft en god dag.

Patientberetning: N siger: “Jeg synes, det er fedt, at her er noget fællesskab, og der sker lidt mere end bare den normale hverdag. Det er virkelig noget, som jeg har gået og glædet mig til.”

Sansehave på E1

Sansehave på E1

Sansehave på E1

have2
have1
have4
have5

Psykiatrisk Center Amager – afsnit E1

“På afsnit E1 på Psykiatrisk Center Amager arbejdes der på at gøre afsnittets sansehave mere indbydende og sansestimulerende. Målet er at sansehaven kan blive en større del af de forskellige behandlingsforløb. Bl.a. arbejdes der på at lave et lille havehold i fremtiden, hvor patienterne har mulighed for at få jord under neglene og pleje de forskellige planter og selvfølgelig nyde hvad haven har at byde af dufte, smage og taktile indtryk.

I denne omgang har to patienter og personale fra E1 været i haven et par gange for at lægge flere forskellige blomsterløg, som vi glæder os til at se resultatet af til det tidlige forår. Det har været en hyggelig aktivitet og givet anledning til gode snakke. Flere af patienterne har masser af erfaring med planter og haver hjemmefra og har vist initiativ og engagement. Der er blevet sparret og delt havetips. Begge patienter har vist begejstring og givet udtryk for at det har været skønt at komme ud og lave lidt, som de kender hjemmefra.
I haven er der også plantet forskellige bærbuske, sommerfuglebusk, syren, hængt fuglehuse op og der er anlagt et højbed til årstidernes forskellige planter. Og så glæder vi os til at anlægge den indkøbte vandsten.

Vi er meget glade og taknemlige for Håb i Psykiatriens økonomiske støtte til at kunne lykkes med vores projekt på E1″

Fodbold-rebounder samt fodbolde

Fodbold-rebounder samt fodbolde

Fodbold-rebounder samt fodbolde

fodbold-rebounder 4
fodbold-rebounder 2
fodbold-rebounder 5
fodbold-rebounder 7
fodbold-rebounder 6
fodbold-rebounder 3

Region Sjælland  – Roskilde Psyk., afd. Ø2

Vi har været så heldige at få bevilliget midler fra Håb i psykiatrien til et kunne indkøbe en fodbold-rebounder samt fodbolde, hvilket har været et ønske fra nogle af patienterne. Vi har indtil videre haft nogle hyggelige og til tider udfordrende eftermiddage med mange grin, hvor vi først skulle finde hoved og hale i samlevejledningen og derefter omsætte det til praksis.

Nu kan vi nyde resultatet af vores arbejde hvor vi kan både grine og være aktive sammen mens vi øver vores målspark 😉

Her er også et lille citat/digt fra en af de deltagende patienter: ”Rebounderen boundede alle sammen i haven til en hygge eftermiddag. Dem vil vi glæde os til at få mange flere af.”