Højtlæsning hører til

Højtlæsning hører til

Højtlæsning hører til

Herning åbent afsnit E1/E1-6 

“Som i julemåneden nyder patienterne at der bliver læst op, så snart det er på programmet. Det har været nemmest at forholde sig til de korte historier. Det betyder dog, at der er blevet læst flere historier hver gang, for ingen gør antræk til at gå. Der er også overskud til at tale om handlingen og/eller hvordan patienterne genkender beskrivelser fra deres eget liv. Der er ingen tvivl om, at det skaber samtaleemner mellem og øget interesse for medpatienter.
I øjeblikket er vi i gang med at læse Peter Ingemans bog, ´Ingemans land´. Og selvom det er en tykkere bog, så fungerer det, at vi læser nogle sider frem. Det gør meget, at mange kender ham og lidt til hans historie og liv. Hvis en patient så kun hører dele af bogen, kan det jo så også blive en appetizer til selv at læse den engang. Den giver hver gang anledning til en snak.
Vi har erfaret, at oplæsning nogle gange er den første aktivitet vi kan ´komme igennem med´ hos patienter, når de er allermest depressive og blot ligger i sengen og magter ingenting. Det kan ligeledes være at synge for dem (hvilket vi så ikke kan praktisere lige nu under corona). Relationen der bygges på under oplæsning kan snart bruges til lidt samtale og derefter motivation til andre meningsfulde aktiviteter.
Vi får tit en snak med patienterne om deres læsevaner og lægger op til, at det kan være en god og relevant proces her hos os, at få gang i igen.
I øjeblikket er der også flere af vores patienter, der skriver dagbog. Det er noget de har gjort i længere tid, men vi bakker op om, at det bliver gjort, fx ved at spørge til det og skrive det i deres dagsstruktur.
Vi har henvist flere til e-bøger, for hvem det har været den bedste løsning.
Når Corona giver mulighed for at lukke op igen, vil vi atter planlægge besøg fra EN AF OS. Og overveje flere tiltag. Vi vil også glæde os til at kunne synge igen. Det er et stort savn.

Det har ikke været muligt at opstarte en ”læse-gruppe”. De bøger vi har flere af er for lange. Vores patienter er som oftest også på vej ud ad døren, når de er så langt, at de over flere gange vil kunne diskutere en bogs handling.

Vi fortsætter med at læse op to formiddage om ugen og tænker fortsat i at variere fra gang til gang. Vi skal også igen have emnet op på vores Cafemøde, så patienterne kan komme med forslag til konkrete tiltag. De har på disse møder flere gange kommenteret hvor meget de har ud af oplæsningerne. Der er også fortsat fokus på det om aftenen, når aktivitets- og miljømedarbejderne er i E1.

Vi er meget positive omkring den fortsatte udvikling i at have fokus på læsning og skriftlighed og vil have det nogle måneder endnu. Vores bibliotek imponerer stadig.

Pakkekalender – jovist

Pakkekalender – jovist

Pakkekalender – jovist

Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender
Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender
Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender
Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender

Lukket afsnit Ø2 Roskilde

Fra lukket afsnit Ø2 i Roskilde – en betagende fortælling om, hvor mange meningsfulde øjeblikke man kan få at at lave og dele en pakkekalender – også i psykiatrien.
“Hej Håb i Psykiatrien
Så er der 2 dage tilbage af vores julekalender, men tænker vi allerede nu kan fortælle, hvordan det er gået i afd.
Vi startede med at fortælle patienterne ( og personalet), at vi havde været så heldige at få disse penge doneret og sammen med patienterne blev der lavet en ønske seddel om, hvad de gerne kunne tænke sig der var i afdelingen.
Ideen var aktiviteter til glæde for afdelingens indlagte patienter.
Der kommer mange ideer på bordet.
En del af gaverne blev indkøbt af personalet, men ca ½ gaverne blev indkøbt sammen med patienterne, da vi havde mulighed for dette.
Det gjorde, at patienterne var ude og handle 5 gange, 3 af gangene til indkøb af varer og 2 gange til indfrielse af pakkegave. Begge dele var et rent hit og patienterne gik meget op i, hvilke ting, der skulle købes. Der blev drøftet på kryds og tværs.
Så skulle de pakkes ind, dette blev gjort over 2 weekendender og var et sandt tilløbsstykke, patienterne grinede og hyggede sig sammen om opgaven, der var ca 5-6 patienter med hver gang. Det var sjovt at opleve hvordan de gik meget op i at pakke gaverne fint ind, og f.eks. blev gavepapiret drøftet meget.
Så nåede vi den 1/12 og første gave skulle åbnes, enkelte pt.’er var stadig indlagt og havde været med til at vælge gaver, men der var også nye patienter som ikke vidste noget.
Gaverne- 1 på hvert afsnit- blev åbnet under morgenmødet.
Det var patienterne der fandt gaven frem ( disse stod i et aflåst lokale) og det var patienterne der hver dag åbnede gaven.
Det var den samme gave der blev givet på hvert sit afsnit.
Gaverne vagte glæde, her er enkelte udtryk og historier fra patientsiden:
“Jeg har været med til åbningen af pakkekalenderen et par gange, den ene af gangene blev der åbnet et spil, hvor 3 andre patienter og jeg spillede dette. Jeg synes det har været godt fordi mange ad tingene som har været i pakkerne har været med til at lave en social ting sammen, også når der har været slik, så har alle været gode til at fortælle hvad de godt kan lide af søde sager.”
d. 11 december blev der åbnet den daglige pakkekalender, i dagens pakke var der strimler/ glanspapir til at flette julehjerter og til at lave små trommer, som kunne hænges op. En patient som til daglig holder sig meget for sig selv og er gevaldigt hallucineret, blev meget betaget af det julepynt som blev pakket op. Patienten gik straks i gang med at pakke tingene ud og vi gik alle i gang med at flette julehjerter.
Patienten spurgte personalet om hjælp til at lave julepynten ( tromme) og var aktiv deltagende. Da patienten havde lavet trommen, var denne meget stolt og sagde den skulle hænges op og dette skulle vedkommende nok selv. Efterfølgende finder personalet trommen hængende på patientens dørskilt. Patienten smiler glad til personalet og siger at der hænger det flot.
En patient siger det har været hyggeligt med slik i kalenderen da dette har gjort at vedkommende er kommet ud i miljøet og været sammen med de andre patienter.
En anden patienter udtaler at spil og juleklip har været gode gaver da man har kunne været aktiv i afdelingen og på denne måde hygget sig med de andre patienterne.”
“Der har været mange gode gaver, men der burde have været mange flere perler, da disse var bedst.”
2 patienter spørges hvad der var bedst, til dette svares ludo og uno da disse er spillet mest.
Som Personale vil vi bedømme at det har været en kæmpe succes, det har været rart at selv syge mennesker som har det skidt, har overskud til at dele glæde ud og være med, hvad enten det var i forberedelse eller selve kalenderen.
Så for os kan vi kun sige tak for muligheden på både personale og patienters vegne.

Går lige i hjertet

Går lige i hjertet

Går lige i hjertet

Håb i psykiatrien jul R2 Sankt Hans
Håb i psykiatrien jul R2 Sankt Hans
Håb i psykiatrien jul R2 Sankt Hans
Håb i psykiatrien jul R2 Sankt Hans

Lukket retspsykiatrisk afsnit R2 på Sankt Hans

Besøg af julemand OG julekone! Vi er glade for, at vi kunne hjælpe afsnittet med at fortsætte deres juletradition:

”Kære Håb i Psykiatrien
Tak for jeres store hjælp til gennemførelse af vores juletradition. Inden jul talte vi med nogle af patienterne om, hvad julegaver betød for dem. Deres udtalelser var:

”Det vil betyde en god dag.”
”Det vil betyde, at der er nogen, der tænker på mig og gerne vil hjælpe mig, også selv om jeg har gjort nogle dumme ting.”
”Det vil glæde mig meget at få en julegave.”
”Det vil betyde ALT, så jeg får én.”

Den 24. december sagde patienterne bl.a.:

”Det er den 24. december, jeg ikke vil glemme.”
”Jeg fik den vanddunk, jeg har ønsket.”
”Fed duft, skal I andre have en hurtig vask? Griner”
”Der skal kaffe I, det må jeg have med. Kæmpe smil.”
”Jeg fik en deo men også parfume, fedt!”

Juleaften gik som planlagt med dejlig mad på et fint opdækket bord. Ankomst af julemand med gaver og i år også besøg af en julekone. Tak igen for at I fik reddet julen for os.”

Så blev fællesskabet varmere

Så blev fællesskabet varmere

Så blev fællesskabet varmere

håb i psyiatrien R4 sankt hans thermodragter
Håb i psykiatrien R4 Sankt Hans thermodragter
Håb i psykiatrien R4 Sankt Hans thermodragter
håb i psyiatrien R4 sankt hans thermodragter
Så har fiskeklubben ”Free the worm” fra R4 på Sankt Hans i Roskilde været på fisketur i deres nye varme termodragter:
”Hermed en beretning fra fisketuren, hvor vores termodragter blev indviet 😊
Vi siger tusind tak for termodragter, og vil gerne fortælle om vores seneste tur.
Vi tog til Langelinie den 1. december for at fange torsk og fladfisk. Det var bidende koldt, men det mærkede vi ikke, da vi var klædt godt på 😊 Vores nye termodragter – doneret af Håb i Psykiatrien – bestod virkelig deres test. De var så dejlig varme, at vi indimellem måtte lyne ned og blive ”luftet lidt”.
Det er godt at vide, at de er af så god en kvalitet, når vi skal på åbent hav i denne uge. En patient gik så vidt som at ophøje dragterne til verdensklasse, hvilket de andre i fiskeklubben ”Free the worm” medgav, og supplerede ”ja man kan bo i dem, så meget kan de”. Her mente han detaljer ved lommer, hætte og funktionalitet.
Som sagt tog vi til Langelinie for at fiske. Vi havde medbragt grill, pølser og drikkevarer (i tilfælde af, at vi ikke fangede noget), men vi fangede desværre ikke noget på trods af, at de nappede flere gange, så desværre var der ikke grillet fisk på menuen. På denne årstid kan vi normalt kun være afsted et par timer, så fryser vi. Men den her gang hyggede vi os og nød turen i 6 timer. Det var fantastisk at kunne holde varmen og bare nyde luften og fællesskabet, uden at bruge energi på at holde varmen.
Igen tusind tak for den flotte gave.
Mvh Fiskeklubben “Free the worm””

Udeglæde i børnehøjde

Udeglæde i børnehøjde

Udeglæde i børnehøjde

håb i psykiatrien legetøj Glostrup børn
håb i psykiatrien legetøj Glostrup børn
håb i psykiatrien legetøj Glostrup børn
håb i psykiatrien legetøj Glostrup børn

Børneafsnit B291 Glostrup

Personalet skriver:
“2 store papkasser blev løftet ind i afdelingen. De var så store, at Pernille, vores sygeplejerske næsten ikke kunne løfte dem. Vi var ret spændte på, hvad der mon var i papkasserne.
 
Vi fik at vide, at vi skulle pakke dem op ude på legepladsen. Så alle kom hurtigt i deres overtøj.
 
Der blev pakket nye sandting ud. ”Det var lige, hvad jeg manglede” sagde den ene pige og to drenge stod med 2 løbehjul. Dem ville de prøve med det samme. De ville lave seje tricks. De voksne sagde, at man skulle have cykelhjelm på. Det var der heldigvis også i kassen.
Der blev også pakket et bowlingspil ud og et basketnet og en vandbane.
Vi er meget glade for alt, hvad der blev pakket ud.
Mange hilsner fra dagbørnene på B291″