Nyt spil – nye fælleskaber

Nyt spil – nye fælleskaber

Nyt spil – nye fælleskaber

Håb i psykiatrien dart R2 Skejby
Håb i psykiatrien dart R2 Skejby

Retspsykiatrisk afsnit R2 Skejby

Under langvarig indlæggelse møder man ikke mange nye mennesker. Men man kan få et nyt forhold til de mennesker, som er omkring én. Om det så er andre patienter eller personale. Det kan dart f.eks. være med til at foranledige.
 
De skriver:
“Patienterne har aktivt deltaget i at købe pile og andet udstyr til dart skiven. Her er der gået helt sport i at komme ud og få det rigtige udstyr. Dette er en god aktivitet og det giver mange sjove oplevelser. Der spilles dag og aften, med og uden personale.
Flere, der aldrig har spillet dart har været inde og prøve. Nogle spiller nu så ofte de kan.
Udtaleser fra patienter og personale:
Patienter: ‘Det giver et fællesskab’, ‘Et sted, hvor vi er på lige fod’, ‘Her dannes fællesskab mellem patienter og personale.’
Personale: ‘God aktivitet.’, ‘Mande hygge.’, ‘Her han alle være med, man skal bare kunne kaste nogle pile.’
 

Skovsø – selvfølgelig

Skovsø – selvfølgelig

Skovsø – selvfølgelig

håb i psykiatrien Gentofte sansehave skovsø
håb i psykiatrien Gentofte sansehave skovsø
håb i psykiatrien Gentofte sansehave skovsø
håb i psykiatrien Gentofte sansehave skovsø
håb i psykiatrien Gentofte sansehave skovsø
håb i psykiatrien Gentofte sansehave skovsø

Psykiatrisk Center København, Gentofte 19.1 lukket afsnit

Skovsø – eller mudderbad?
Fra et af de to lukkede afsnit på Gentofte, som har adgang til deres lukkede have via en trappe fra 1. sal. Ikke det mest optimale, hvis man tit er til frisk luft, men de gør deres for at få det maksimale ud af haven:
“Vi har haft et projekt på afsnit 19.1: vi ønskede at lave en sansehave, tværfagligt og sammen med vores dejlige patienter. Vi ønskede vand, duftende planter, smukke planter og græs der kunne risle i vinden.
Nu er vi endelig kommet i mål. Vi har både gravet et vandhul til havedam, lavet et permakulturbed og plantet en masse fantastiske planter. Både personale og patienter har deltaget i hele processen. En patient fortalte at ”det giver så god mening at lave sådan et projekt sammen” og en anden fortalte at han ”meget gerne ville se det til foråret, når det hele sprang ud”.
Det har været et rigtigt spændende projekt også selvom det lige nu lidt ligner en gang mudder, vi kalder det skovsøen. Så nu glæder vi os til at det hele springer ud her til foråret og vi kan se det endelige resultat.”

Idag kan vi godt li´ livet

Idag kan vi godt li´ livet

Idag kan vi godt li´ livet

Håb i i psykiatrien vaser C231 Frederiksberg
Håb i i psykiatrien vaser C231 Frederiksberg

Psykiatrisk Center København, Frederiksberg matrikel C231

“Idag kan vi godt li´ livet”
Et udsagn som leder til mange spørgsmål og et brændende ønske om at lave flere af de dage. Udsagnet gjorde også indtryk på Frederiksberg:
“Vi er utrolig glade for at I har lyst til at støtte os i vores arbejde med patienterne. Det er skønt at se, hvordan små ting som kreative sysler kan vække stor begejstring og lyst hos vores depressive patienter.
En af patienterne udtalte i forbindelse med Sindets dag, hvor disse krukker var indkøbt til: “I dag kan vi godt li’ livet” – så fin en udtalelse og bestemt en motivation til at fortsætte med at søge midler hos jer og lave arrangementer for patienterne.
En af patienterne udtalte efter at have lavet en krukke: “Det er rart at have noget at foretage sig, når man er indlagt, ellers kan dagene godt blive lange. Derudover er det skønt at kreere noget, som disse krukker, så man kan se, at der kommer et produkt ud af det, som man kan tage med hjem som minde efter indlæggelse, hvis man har lyst til det.”

En længe ventet tur til Zoologisk Have

En længe ventet tur til Zoologisk Have

En længe ventet tur til Zoologisk Have

Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo

Psykiatrisk ambulatorie Frederiksberg og Vanløse – også kaldet NimbusParken

Kære Håb i Psykiatrien. 

Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse (Nimbusparken) vil endnu engang sige tusind tak for årskortet til København Zoo! Vi har fået det taget i brug for første gang og ser frem til mange gode udflugter sammen med patienter i det kommende år.

Vores mandags-gågruppe var afsted til Zoo i slutningen af oktober, hvor vi fik fornøjelsen af både at besøge det arktiske nord, den varme savanne mod syd og den lumre og fugtige regnskov. Vi startede ud med at hilse på de lyserøde flamingoer, og lige derefter fik vi et fantastisk og storslået møde med løvefamilien. Hanløven lå majestætisk og hvilede på sin store lune sten med sine hunner og unger omkring sig – vi nåede også lige at opleve en parring(!). Vi vandrede derefter videre blandt parkens mange flotte og storslåede dyr. Der blev både nydt hver især i stilhed og grinet højt sammen og delt en fantastisk oplevelse sammen. Vi lærte en masse af de små skilte rundt omkring i parken, men vi lærte også en masse af hinanden – nogle havde masser af særlig viden om dyr og natur, som de kunne dele med os andre. Det blev en dejlig dag med mandags-gågruppen, hvor vi både fik en særlig oplevelse med masser af spændende dyr, vi fik gået en masse skridt, vi fik gode snakke på tværs, lærerige øjeblikke og alt i alt var sammen om et fedt fælles tredje – en oplevelse som vi alle vil huske i lang tid fremover. Heldigvis kan vi med et årskort få mange flere oplevelser sammen i Zoo, og det er vi utrolig taknemmelige for.

At par af patienterne har siden udflugten udtalt:

“Jeg fik en god oplevelse.”

“Jeg var sammen med andre mennesker.”

“Jeg fik socialt samvær.”

“Det mest fantastiske var at opleve løverne.”  

“Jeg synes, vi havde en rigtig hyggelig dag sammen.”

 

Endnu engang et stort tak fra Nimbusparken.

Banko skaber en synlig forskel

Banko skaber en synlig forskel

Banko skaber en synlig forskel

håb i psykiatrien M21 banko
håb i psykiatrien M21 banko

M21 Specialafsnit på Sankt Hans for dobbeltdiagnose

Kan banko reducere behovet for medicin? Se senere…
M21 på Sankt Hans er et specialafsnit for mennesker med psykisk sygdom i kombination med et misbrug. Det er langvarige indlæggelser, hvor et spil banko er en kærkommen adspredelse.
“Både patienter og personale siger endnu engang mange tak for den fine bevilling af midler til vores to bankoaftener i henholdsvis vest-enden som blev holdt torsdag d. 22/10 og øst-enden d. 29/10.
Da vi blev klar over, at vi havde mulighed for at søge midler gennem ”Håb i psykiatrien”, var der på vores patientmorgenmøder stor stemning for at lave en bankoaften.
For at bevare overraskelsesmomentet var det mig, der indkøbte bankogaver, samt snacks drikkelse og frugt.
Ved begge aftener var der stor tilslutning, hvor stort set alle de tilstedeværende på afdelingen var med. Der herskede begge aftenener en rigtig god stemning, med konkurrerende smalltalk blandt patienter i en humoristisk tone og også meget hep og opbakning til hinanden, takket være, at der også var sidegevinster på højkant.
Mange udtrykte stor taknemlighed over arrangementet og synes det var stort med de gaver.
De fleste formåede at sidde de knap to timer, vi spillede afbrudt af en pause, og enkelte gik til og fra, hvilket også fungerede fint.
Her er et udpluk af patienternes feedback fra de to aftener:
”Det har været rigtig sjovt, spændende og hyggeligt”
”Det er rart, når der af og til sker noget andet, end det der plejer”
”Det er dejligt når vi alle kan samles om at lave noget”
”Der har virkelig været god stemning i aften”
”Det er fedt at blive forkælet med alt det lækre”
”Det har givet mig en pause fra at tænke på alt det svære”
Fra personalets side blev der også lagt mærke til den ro og den fælleskabsstemning der herskede under begge aftenener. Desuden blev det bemærket at der på intet tidspunkt blev efterspurgt pn medicin, mens arrangementet stod på. Ligeledes var det en god aktivitet til træning af både sociale færdigheder samt kognitive funktioner.
Vi siger på M21 endnu engang tusind tak for at gøre disse to aftener mulige😊”