Græsset trænger jo tit til en omgang

Græsset trænger jo tit til en omgang

Græsset trænger jo tit til en omgang

Håb i psykiatrien glostrup slå græs
Håb i psykiatrien glostrup slå græs

Retpsykiatrisk afsnit 180 Psykiatrisk Center Glostrup

Kære Håb i Psykiatrien

Tusinde tak for bidraget til græsslåmaskine til Retspsykiatrisk Afdeling, Glostrup.

Vi er utrolige glade for bidraget, og græsslåmaskinen er købt og straks taget i brug. Vores græsplæne er enormt stor og vi anvender den meget til fodbold mv. Sagen er blot at gartnerne ikke slår den så tit, så derfor har vi længe ønsket os vores egen plæneklipper.

Ved indkøbet af plæneklipperen gik turen til Bauhaus med patient K, dette var hans første udgang fra afdelingen i 8 måneder. Efter vi havde fået vejledning i butikken, hvor det virkelig var tydeligt hvor stor en viden om redskaber, græssorter, og vækstbetingelser patienten har. Vi fik købt en benzindreven plæneklipper af bedste kvalitet.

For mig som personale, var det en omvæltning at se K i butikken, hvor han viste en helt anden side af sig selv, kompetencer og evner som måske ikke var kommet til udtryk, hvis vi ikke havde fået muligheden for dette indkøb.

Glæden var også stor, da græsslåmaskinen blev pakket ud og samlet. Benzinen og olie hældt på og et træk i håndtaget så kom der en summende lyd af maskine og duft af benzin og nyslået græs. Første runde af græsplænen blev slået.  En sand fryd for øje og sjæl.

Flere patienter har været deltagende i aktiviteten, og der er lavet ugeskema hvor man kan skrive sig op til pligten med at slå græs. (2 gange ugentligt, så flere kan deltage.)

Det er dog ikke en pligt vi har svært ved at skaffe engagerede patienter til.

At dufte i samvær

At dufte i samvær

At dufte i samvær

Psykiatrisk Center Glostrup – afsnit 176

​Et dejligt brev fra Glostrup:

„Først og fremmest tusind tak for jeres flotte donation til vores patienter og personales ønske om en sansehave på åbent afsnit 176 Psykiatrisk Center Glostrup.
Grundet Corona situationen har vi ikke haft mulighed for at handle i fællesskab eller inddrage pårørende.

Nyheden om donationen blev modtaget med stor glæde og afdelingssygeplejerske Line udarbejder en mødeindkaldelse til sansehave møde i vores store fælles rum. Der var stor interesse for mødet hvor snakken og de gode ideer fik inspireret og motiveret både personale og patienter til at deltage.

”Vi skal have krydder urter, de stimulere sanserne og tilmed smager de godt på maden. Uhmmm, jeg glæder mig allerede til en æggemad med frisk purløg.”
”Og tomater, der er ikke noget bedre end duften af varme og modne tomater der blander sig i sommerluften, det minder mig om min morfars drivhus hvor jeg altid fik lov til at spise sommer modne tomater.”
”Og jordbær planter! ”

Fredag d. 22/5 lander en stor bestilling af planter, haveredskaber, jord m.v. på afsnittet. Mette ergoterapeut og Thomas recovery mentor går i gang sammen med 3 patienter at grave samt etablere vores nye sansehaver. De enes om at der er planter nok til at de kan anlægge 2 sanse haver, nemlig en i hver gård. Mette og Thomas er gode til at hive fat i nye patienter hver gang de arbejder i haverne, og et par af dem der ikke kan deltage, har af flere omgange ’bare’ siddet i haven imens.

Vi er i skrivende stund fortsat i gang med anlæggelsen. ’Det er en virkelig hyggelig måde at være sammen på og tankerne kommer væk fra årsagen til hvorfor jeg er her.’ ’Det føles godt at bruge hænderne.’

 

Lige hvad vi ønsker

Lige hvad vi ønsker

Lige hvad vi ønsker

håb i psykiatrien lytte til ønsker

Psykiatrisk Center København – lukket afsnit Gentofte 19.1

Et strålende eksempel på at selve aktiviteten med at indhente ønsker – kan skabe et nyt sammenhold.

Derefter skrives en ansøgning til os for midler. Fællesskab fra start til slut.

Vi elsker det i Håb i Psykiatrien!

Mens vi venter på corona damper af

Mens vi venter på corona damper af

Mens vi venter på corona damper af

Bowling håb i psykiatrien

Lukket afsnit C270W på Frederiksberg

På C270W glæder vi os til at kunne afprøve vores nye skum bowlingsæt, når coronavirussen letter og vi igen kan samles om aktivitet.

Med bowlingsættet håber vi at kunne samle patienterne, om fællesskab, latter og en sjov aktivitet de fleste kender, eller nu kan blive bekendt med.

Vi har i vores miljø nogle dejlig lange gange som skaber gode rammer for bowling, og vi glæder os virkelig til at få gang i bold og arme!

Fodbolddart

Fodbolddart

Fodbolddart

Haabipsykiatrien  fodbolddart corona
håb i psykiatrien fodbolddart, corona,

Middelfart Psykiatrisk sygehus, afdeling P1

Vores patienter på P1, Middelfart Psykiatrisk sygehus deltog med stort engagement. Når vi efterfølgende spurgte, hvad de syntes om det, svarede alle med store smil ”det var rigtig sjovt”. ”At spille fodbolddart og grine når vi ikke kunne ramme skiven, selv om den er 2 meter i diameter, det er da skægt”. Patienter og personale deltager i aktiviteten på lige vilkår. Alle hepper når bolden sidder lige i ”Bulls Eye” og muntres også op, når det går knap så godt, hvilket var en del gange. Patienterne kunne slippe deres udfordringer for en stund, og blot være tilstede ud fra det, de havde overskud til. Det gør en stor forskel med en aktivitet, der er fysisk og med muligheder for at graduere. På den måde tilgodeses alle vores patienter, noget som har stor betydning.

Vi er meget glade for dartspillet og er ikke i tvivl om, at det vil blive flittigt brugt i fremtiden. Stort tak for den økonomiske støtte til ”Håb i Psykiatrien”, dejligt.