Åbne og intensive afsnit på Rigshospitalet

Forleden gav Håb i Psykiatrien popcorn til patienterne på Rigshospitalet:
“En af patienterne var meget interesseret i, hvordan maskinen fungerede – så hun blev og så på mens maskinen poppede. Efterfølgende gik hun rundt på afsnittet og sørgede for, at de andre patienter fik skrevet deres navne på pop-corns-æskerne og sodavandsglassene – så patienterne ikke fik dem blandet sammen og så de kunne få en ekstra portion?
Flere af patienterne sagde at maskinen var smuk og sjov og en sagde at hun følte sig forkælet når hun var indlagt.

Olympic Games – afsnit 6112 og 6201 

I sommer blev der spillet volleyball i Rigshospitalets lukkede have.
En patient, som spillede med en formiddag som en del af forskellige aktiviteter med fysioterapeuten, beretter, at volleyball giver motion og adspredelse.
Og jeg er helt enig!
Det er personale på billedet.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, Sengeafsnit 61-63

“Jeg havde en samtale med en patient her for nylig, hvor vi snakkede lidt om det med at bruge det kreative til at udtrykke følelser og derigennem kom til at snakke om de farver hun bruger i sine malerier. Hun er mest til de glade farver og har svært ved kunst som bliver for mørkt. Vi var herefter på rundtur på sygehuset (somatisk) og kiggede på kunst, hvor vi snakkede om hvilke billeder vi kunne lide og hun fandt nogen der var lidt i stil med det hun plejer at lave derhjemme. Det var rart at hun på denne måde havde mulighed for at “komme lidt væk” fra psykosen og sygdomme og tale om noget der har stor betydning for hende :-)”

Krydret med isbåde

Personalet skriver:

Og hun fik en blomst!
I går aftes, midt under koncerten!
“Ja, det er ikke til dig”, sagde han, da han plukkede den!
Ok, det havde jeg så allerede gennemskuet!
Og I kan se på dette foto, da Charlot W Roslev fik blomsten!
Ikke noget opstillet der, det var bare kærlighed og anerkendelse fra en patient, til en dejlig musiker, der kom for at glæde!
Uden løn, blot for at glæde!
Fordi hun vidste, at de trængte til skønhed og glæde og menneskelighed!
Og det var det, Charlot kom med!
Der var mange dejlige patienter!
Og de fik ord og følelser sunget ud, til dem!
Klart til dem!
Det var så tydeligt!
Det var sgu ikke en almindelig koncert!
Det var meget personlige ord fra et levet liv!
Med op og ned og 14 år!
Og ærlige ord om sig selv!
Og pludselig blev der klappet ekstra højt!
Selvfølgelig efter numrene, men mest når de følsomme, ærlige ord blev talt!
Jeg har oplevet det så tit!
Jo mere jeg og vores musikere tør vise os selv, jo flere kim af håb bliver der tændt!
Håb om et liv, andet end i psykiatrien!
Et håb om lejlighed, veninder, koncerter og invitere til te eller et glas rose’!
Jeg bliver så rørt hver gang, jeg ser det ske!
Jeg bliver så rørt, når vores musikere rører!
Jeg kan se det smukke forløses, i patienternes ansigter!
Jeg kan se musikken samle og skabe fællesskab!
Jeg kan se musikken skabe håb!
Det skete i går aftes!
I morgen sker det igen!
Foreløbig et år – to gange om ugen!
Forskellige musikere!