Rigshospitalet – den lukkede have

Rigshospitalet – den lukkede have

Rigshospitalet – den lukkede have

Mandags minikoncerter – med isbåde

Søren Magnussen:

Across the Universe, i psykiatrien!
Sang John Lennon, engang!
I går spillede Morten Skånstrøm og Alfred Riis nummeret!
I den lukkede have i psykiatrien på Riget!
Og det er jo det, der sker, med den levende musik der ellers normalt dukker op til meget særlige lejligheder i psykiatrien!
Musikken går på tværs af tingenes tilstand!
Den sætter spor gode steder!
Den kaster med skønhed!
“Jeg behøver ikke mere på mit cv”, sagde en af de dejlige patienter efter flere af de dejlige C.V. Jørgensen numre, som vi sang med på!
Og det var ikke fordi, han var træt af musikken, han var bare sjov!
Hvert fald min slags humor!
Og en’ sad igen lige foran musikerne og klappede med!
Og vi prøvede at have masser af tegne- og maleting med og det var en succes!
Det kan være rigtigt svært at være publikum på et lukket afsnit!
Så meget fokus og koncentration, så mange andre patienter at forholde sig til!
Det kan være lettere at tegne og kikke ned på papiret, mens man lytter til musikken!
Og bagefter sad jeg sammen med musikerne og talte lidt, som vi altid gør efter en koncert!
Om, hvad de havde oplevet!
Om hvor meget syge mennesker ligner “almindeligt” publikum!
Og om, hvad et lukket afsnit er og hvem der kommer der!
Spændende snakke, musikere er spændende mennesker!
Og både Alfred og Morten fik en samling af de fineste, forskellige slags tomater fra patienternes have af en patient, som ville bidrage til skønheden og som var godt opdraget!
Og hver gang vi ikke havde flere isbåde, hentede jeg en ny æske fra fryseren.
Vi spiste 25 is, jeg går aldrig ned på is til en koncert, under solen, med Rigets hovedbygning i baggrunden!
I skulle have været der!
Man får ligesom genetableret sin tiltro til en del af verden, når man er til koncert på den lukkede!
Og de to dygtige musikere sagde, at vi bare skulle ringe, når vi havde brug for dem igen!
Så det gør vi!
Både deres egne smukke numre og deres covernumre fungerede så godt, selv når musikerne var låst inde under koncerten!
Du kan tjekke dem ud på RIIS&SKÅNSTRØM!
Sjovt det med navnet, de var både skånsomme og vilde musikere!
“Blues er røv og gulvsand”, som Morten sagde!
Og snart begynder vi at lave koncerter på det lukkede, psykiatriske sengeafsnit i Gentofte!
Jeg glæder mig!
Og stor tak til foreningen “Håb i Psykiatrien” for is og diverse. Tjek dem ud, de har, helt ubureaukratisk, støttet masser af små projekter i hele landet!

Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Lukket afsnit 19.1 – Gentofte

19.1: Vi er så taknemmelige for jeres hjælp. Vi har fået et fællesskab i haven hvor vi alle er på lige fod, vi er fælles om et projekt – det er vores alles have.
I går var vi 7 patienter og 3 personale i haven – vi havde en skøn dag. Vi graver og planter, samler trillebør, hører musik og danser. Det er en god stemning og alle deltager det de kan, i går var det meget varmt og endte i en vand kamp mellem patienter og personalet, noget alle synes var meget sjovt ?

I samarbejde med Søren Magnussen:
“….Dans med din diagnose!
Og vi stod midt i solen i går formiddags og dansede funky soul og vores bevægelser var så afslappede og lækre!
Og jeg holdt min iPad oppe i luften midt i dansen, så at de andre bedre kunne høre musikken!
Og vi var bag hegn og låste porte!
Og jeg var kun på besøg hos de dejlige patienter i den lukkede psykiatriske afdeling 19.1 i Gentofte!
Men vi dansede og ingen syntes, at vi var mærkelige, vi dansede bare med hinanden, bag hegnet, i solen!….. ”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

Afsnit 6221 – Rigshospitalet

Personalet skriver: Aktiv Torsdag er fortsat en kæmpe succes. Det varmer mit hjerte at se og høre hvor stor tilfredsstillelse det giver både personale og patienter. Siden sidst jeg skrev har den stået på wellness, spilleaften og kongespil (udendørs).

Jeg vil bare fortælle at det har været sådan en stor succes til aften og rigtig mange patienter har deltaget, som man bestemt ikke havde regnet med.

Selv X deltog. X fik 2 fodbade og en ansigtsmaske? (En patient, som vi har meget sparsom kontakt til).

To patienter om spilaften: ”Det er rart med et arrangement, hvor så mange deltager”. ”Det var enormt hyggeligt”.

Klippekort til fitnesscenter

Klippekort til fitnesscenter

Klippekort til fitnesscenter

Nimbusparken – Psykiatrisk ambulatorie

Vi var så heldige at få bevilliget penge til klippekort i Fitness DK, så patienter tilknyttet ambulatoriet har mulighed for at afprøve motionsgruppen og måske på sigt vælge selv at blive medlem. Gruppen finder sted to gange om ugen og er bygget således op, at vi begynder med en konditionsdel med fokus på cardio træning på maskiner såsom cross-trainer, løbebånd, romaskine mv. Herefter låner vi en sal og laver fællestræning, hvor vi kommer alle større muskelgrupper igennem i bevægeapparatet. Fællestræningen er guidet af gruppeleder. Et medlem af gruppen skriver sådan her:

Jeg er urolig – jeg er meget meget urolig. Jeg har fået sovet, men det trykker/summer nede i maven og i mit hoved. Klokken er heldigvis blevet ni, så er der ikke så længe til kl. 10.00, hvor jeg skal afsted til fitness og mødes med de andre. Jeg vil få rystet meget af angsten af mig i samvær med dem – med snak, håndtryk og kammeratlige klap på skulderen og så vil jeg selvfølgelig få pulsen op og blive taget igennem øvelser af vores sygeplejerske og ergoterapeut og det kan også presse noget af angsten ud af kroppen.

Dette træningstilbud er unikt fordi det giver en helt særlig tryghed og dermed motivation til at komme afsted ud af døren. Og når træningen er slut, har man da i hvert fald haft lidt fred i sjælen så længe.

Hilsen fra en for hvem det betyder alverden at dette tilbud består

Blomster og ikke mindst nærvær

Blomster og ikke mindst nærvær

Blomster og ikke mindst nærvær

Risskov – Oaser i Psykiatrien

Jeg kender en ung kvinde der lige nu er indlagt, endnu engang. Med dumme desperate valg, endnu engang. Med dårlige oplevelser, endnu engang. Med en smerte så ulidelig stor og et håb så uendeligt lille. Hun er opgivende. Orker ikke mere kamp. Ved ikke hvad hun skal tro på. Mindst af alt har hun tiltro til, at det længere er muligt for nogen at hjælpe hende. Men mens hun slæbte og slæbte, jord og blomster, vand og kaffe, kost og kasser, ja så skinnede solen på os. Så vi plantede blomster i alle farver. Og vi snakkede og såede håb og drak saft. Og vi endte med en lille stor plan. Jubiii!!!
❤️ Johanne
…Fortsættelse følger…
Ps. De smukke blomster er generøst doneret af foreningen “Håb i Psykiatrien“. ??