Bankospil og anden hygge

Bankospil og anden hygge

Bankospil og anden hygge

Rigshospitalet – Aktiv torsdag

Hvordan går det der?
Hermed et par citater om ”Aktiv Torsdag”:

”Det er et fedt arrangement, hvor stort set alle fra afdelingen deltager. Dejligt at der sker lidt anderledes”

”Det er super dejligt, at vi (patienterne) bliver inddraget i både indkøb og madlavning”

”Jeg har deltaget alle gange. Jeg synes at det er et godt break fra alt det andet”

Personale:

”Selv de patienter, som ikke plejer at deltage i afsnittets aktiviteter, deltager aktivt i arrangementerne”

Haveprojekt

Haveprojekt

Haveprojekt

Gentofte – Lukket afsnit

Vi har nu en fast aktivitet på ugeskema, der hedder havearbejde. Det er hver torsdag kl. 10.00. Vi har nu været i gang to torsdage og det har været en positiv oplevelse for både patienter og personale. Vi er fælles om et projekt og det giver os nogle andre relationsmuligheder med pt.

Den første dag i haven havde vi to patienter med, vi planlagde, hvor vi skulle plante og hvad patienterne havde lyst til. De var positive og glade, kommunikationen bliver også bedre når vi er fælles om et projekt og på lige fod alle sammen. Alle var med til at grave og plante rundt om det gamle træ.

Som i kan se på billederne, havde vi ingen trillebør og måtte bruge en kørestol, dette var rigtig sjovt for patienterne. Det var en skøn stemning i haven og det viste sig at en af patienterne havde stor erfaring fra han bedsteforældres have og kunne fortælle en hel del om hvordan det skulle gøres. Til sidst blev det aftalt at købe nogle ting patienterne mente vi manglede for at komme videre med vores projekt og den ene af patienterne fik ansvaret for at vande de flotte roser hver dag. Patienten har gået meget op i sin opgave.

Den anden dag vi var haven, havde vi to patienter med, men denne gang stod døren ned fra afdelingen åben. De, som havde lyst, kunne komme ned og kigge og snakke. Vi kom på hårdt arbejde, da jorden rundt vores store flotte træ skulle graves op, vi måtte skiftes til at grave, men en af patienterne lavede det meste. Det er skønt at opleve vi er fælles på en anden måde end i afdelingen, både patienterne og personalet bliver mere frie.

Søren havde musik og kirsebær med som vi nød under arbejdet, det var 3 andre patienter der kom lige ned og var interesseret i hvad vi lavede og snakket med.

Til sidst evaluerede vi vores arbejde og vi må indrømme vi var tilfreds, patienterne kom med forslag til hvilke andre planter vi skulle købe og hvor vi skulle plante dem. De ville også gerne have en havedag hvor vi spiste pizza til sidst og brugte de krydderurter vi nu havde plantet. Vi som personalet prøver at imødekomme patienternes ønske for at holde interessen for havegruppen oppe, det er patienterne som tager stilling til hvad der skal købes og hvad vi skal lave med haven.

I næste uge har vi et mini haveprojekt for udenom haven, de vil have nogle planter på vores utrolig triste rygealtaner for at gøre det hyggelig, ikke så gråt og trist. Vi glæder os til at se hvordan det går ?

Udendørshygge via havemøbler

Udendørshygge via havemøbler

Udendørshygge via havemøbler

Kalundborg – Minihøjskolen

“Fede havemøbler, tak fordi () tog initiativet og at det så lykkedes er jo bare skæppe skønt.

” Det er en fornøjelse at sidde i Oasen nu hvor der er kommet nogle lækre havemøbler.”

“Stolene er rigtigt dejlige at sidde i lækkert med lukkede sider og højden på siderne passer i armhøjde..”

“Vi kan næsten ikke få armene ned, hver gang vi sidder i Oasen kan vi ikke lade være med at snakke om, hvor dejligt det er at vi har været så heldige at få en så stor donation fra din fond håb i psykiatrien, at det har været muligt for os at købe så lækre havemøbler til Minihøjskolen. ”

“Rygtet om de nye havemøbler må åbenbart have nået byen, for jeg ser at brugere der ikke kommer så ofte på Minihøjskolen er begyndt at komme og hænge ud sammen med os andre i vores nye havemøbler, i stedet for at sidde og lukke sig inde i deres lejligheder, det giver dem en bedre livskvalitet.”

“Så ikke nok med at de har forskønnet vores dejlige Oase de har også været med til at højne brugernes udeliv, og dermed en bedre livskvalitet.”

Samvær om Smoothies

Samvær om Smoothies

Samvær om Smoothies

Rigshospitalet – Frirum i Psykiatrien

Søren Magnussen:

Og solen haglede på vores hud!
Og bordet var fyldt af Kaos!
Lige midt i patienternes have i psykiatrien, som vi kunne dufte – altså haven!
Af bestik og ananas og poser med bær og blenderen og strømkabler og mælk og yogurt og alle os og alle dem, der kom forbi og smagte og min iPad og kopper og kaffe og is der var ved at smelte og saftevand, der var smeltet!
Og is var godt i varmen!
Og det var det totale, hyggelige farve- og frydefulde kaos!
Og patienterne lavede smoothies på skift og jeg gik sammen med en patient, som havde opfundet en ny smoothie hen til en ny patient, fra det andet psykiatriske sengeafsnit, fordi hun gerne ville være sød ved hende den anden, men at det bare var godt at have mig med, når hun gerne ville være sød ved den anden!
Og jeg elsker, når nogen er søde ved hinanden!
Og den hamrende dygtige sygeplejerske studerende tog et sygeplejerske blik hen over blender bordet og foreslog forsigtigt og sygeplejerske fornuftigt, at jeg jo kunne købe en køletaske?
Og en dejlig patient, der engang har været lidt hippie, kikkede sødt på hende, altså den dygtige studerende, og sagde, at hun skulle slappe lidt af og være mere i flowet!
Det grinede jeg meget højt af – indvendigt!
Ok, måske køber jeg en køletaske!
Og så noget smoothie koster noget at lave, men vi har jo fået penge af den lille forening “Håb i Psykiatrien”!
Og hvorfor fremhæver jeg så tit denne forening?
Fordi den er så lidt bureaukratisk, man søger op til 5000kr til aktiviteter med patienterne på de psykiatriske afdelinger og får hurtigt svar!
Søg før din fætter!

Grillaften og kongespil

Grillaften og kongespil

Grillaften og kongespil

Rigshospitalet – Frirum i Psykiatrien

Og vi trampede som en hær ned af trappen fra det psykiatriske sengeafsnit!
Ned til aftensolen og det var i går på Riget, i psykiatrien!
Og vi ville hygge os, vi ville skabe vores egen lille rare virkelighed!
Et frirum, selv om det lyder lidt patetisk!
Og ingen kunne se hvem, der var patient, eller tidligere patient, eller rask eller kommende patient!
Fordi titlerne var i forfald!
Og vi bar alle fadene og alt det til vegetarerne!
Ned af trappen!
Og poserne!
Og tre slags gode pølser – fra SuperBrugsen fordi vi havde fået penge fra foreningen “Håb i Psykiatrien” til en masse grill aftener!

Jeg elsker, når vi sammen skaber et fælleskab så også dem, det har det rigtigt dårligt, kan være med, fordi alle bare åbner op og giver plads!