Vi kan gøre det markant bedre for de psykiatriske patienter i Danmark, og jeg føler et behov for at handle nu til patienternes direkte fordel. Derfor har jeg taget initiativet til Håb i Psykiatrien og arbejder passioneret for at gøre en forskel nu og her – og vise hvor lidt der skal til for at få lys og håb frem og ind til de, som kan bruge dette til at bringe sig selv videre.

Jeg tror på, at meningsfyldte fællesskaber har en kolossal betydning for alle, også for mennesker med psykiske lidelser, naturligvis. Ensomhed og isolation er ikke godt for nogen, slet ikke for mennesker, der kæmper for livskvaliteten. Jeg har på sidelinjen fulgt ” Håb i Psykiatrien ” og har respekt samt anerkendelse for den energi, der er i organisationen. MotionsCaféerne, der vokser op i lokale miljøer er en stærk fornyelse i arenaen. Jeg vil gerne sammen med medarbejdere og deltagere gerne bruge mine erfaringer og viden til at skabe udvikling.

Der er et utroligt engagement og en hel særlig energi i Håb i Psykiatrien. Derfor skaber foreningen også nogle meget stærke fællesskaber, og det er noget vi alle sammen har brug for. Jeg har stor respekt for dem der arbejder i psykiatrien, og samtidigt er det meget tydeligt, at foreningen har skabt nogle suplerende aktiviteter, som der er et kæmpestort behov for. Derfor vil jeg i bestyrelsen gerne bidrage til, at vi kan skalere og favne endnu flere i vores fællesskab.

Jeg er dybt inspireret af menneskesynet som Håb i Psykiatrien er bygget på, hvor der fokuseres på mennesket før sygdommen. Hvordan håb og drømme kan tændes med tændstikker af glæde fra fællesskaber, bevægelse og kreativitet – giver meget mening for mig. Jeg ser det som et privilegium at sidde i bestyrelsen og gør mit bedste for at understøtte ildsjælene, som bærer denne vigtige fakkel