Fantastik aktivitetsuge

Fantastik aktivitetsuge

Fantastik aktivitetsuge

Aktivitetsuge 1
Aktivitetsuge 2
Aktivitetsuge 6
Aktivitetsuge 4
Aktivitetsuge 5
Aktivitetsuge 3

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien afs. S1+S2 

Vi havde en helt fantastik aktivitetsuge i uge 22, med et stort bidrag fra Håb i Psykiatrien. Vi fik midler til at indkøbe ens t-shirts til både patienter og personale, dette havde en kæmpe fællesskabende effekt hvor alle deltog i aktiviteterne på lige fod. Der var også flere patienter der ikke havde noget tøj at dyrke motion i, og bidraget fra jer gjorde det muligt at disse også kunne deltage. Vi fik også købt forskellige redskaber til at afholde aktiviteter, for eksempel fodbold, pointtavle, frisbeedart, mærkebånd og en pokal til vinderafsnittet.  

Aktivitetsugen var en uge med stort fokus på forskellige aktiviteter, og deltagelse i aktiviteter var hovedfokuset i behandlingen denne uge. Patienterne var med til at planlægge ugen og hvilke aktiviteter der skulle afholdes, og alle faggrupper var repræsenteret i at afholde aktiviteterne. I løbet af ugen havde vi 204 deltagere fordelt på 18 aktiviteter, blandt andet: mindfulness, fodboldkamp, frisbeedart, bålhygge, badminton og just dance.  

Patienterne beretter:  

„Jeg synes, at vi skal have sådan en uge igen i næste uge‟  
“Det er fedt at både patienter og personale deltager, det gør at vi bliver kendt på en anden måde” 
“Dejligt med en uge hvor sygdom ikke er i fokus, og jeg får inspiration til hvordan jeg kan hjælpe mig selv” 
“Det sociale gør at jeg hurtigere kan komme mig” 
“Fedt at lære patienterne fra den anden afdeling at kende, og at man kan lave noget sammen” 
“Det giver noget at vi alle går i de samme t-shirts, det gør at man føler sig som en del af fællesskabet” 

Tusinde tak for jeres store bidrag som gjorde det mulig at afholde denne aktivitetsuge, det var en så stor succes at vi håber på at kunne afholde dette årlig med pokalen som en vandrepokal.

Eid fest

Eid fest

Eid fest

Eid fest 2
Eid fest 5
Eid fest 8
Eid fest 3
Eid fest 6
Eid fest 7

Psykiatrisk center Sct. Hans R4

Kære Håb i psykiatrien

Først og fremmest tak for jeres støtte til at vi kunne afholde en Eid fest til stor glæde for vores patienter.

I dagene op til blev der snakket om ønsker til menuen. Flere retter kom på tale. Vi var i løbende dialog hele ugen og fik skrevet ned undervejs til en indkøbsliste – patienternes refleksioner og overvejelser op til festen blev imødekommet.

På selve dagen var patienterne klar til at være med i køkkenet og tilberede. Selve processen strakte sig over flere timer, hvor flere patienter bød ind med hvad de kunne hjælpe med. Vi tog det i små etaper. Patienter gik til de forskellige praktiske opgaver med stor omhu og interesse. Patientkøkkenet forvandlede sig til en eksotisk kogeø med dufte af flere forskellige krydderier fra forskellige lande. Patienterne duftede og udtrykte flere gange ‟ det dufter dejligt ‟ og ‟ savner gode traditionelle gryderetter‟. ‟ En anden udtalte ‟ glæder mig til at smage krydret mad – det lidt noget andet end frikadeller el pasta med kødsovs. Der var plads til latter, jokes og hygge. En medpatient satte musik på og der blev arbejdet på kryds og tværs. Der blev smagt til på kryds og tværs. Ca 6 patienter var i gang.

Udover tilberedningen hjalp flere patienter også til med opvask og rengøring af aktivitetskøkkenet efterfølgende. Alle var klar til at give en hånd.

Da patienterne trådte ind i spisestuen hvor to andre havde pyntet op, blev der udtrykt stor begejstring ‟ Wauw det ser godt ud – det jo bedre end nytårsaften det her „. Alle deltog i festmåltidet – også de par stykker der har for vane, at hente maden og spise på egen stue. Der blev snakket og hygget under maden og udvekslet interesse for mangfoldighedens kogekunst. Dagen efter udtalte patienterne fortsat ‟ „ejjj det var en kæmpe succes‟ – „maden var sååå lækker‟. Det bør vi gøre noget oftere. ‟ det var dejligt med nogle gode gryderetter med mørt kød – det er vi ikke vant til, at få‟. En anden patient gav udtryk for ‟ Nu ved jeg hvad det kræver, at stable en fest på benene‟ og ‟ det er lidt noget andet end det vi får fra centralkøkkenet‟ samt ‟ hvem giver sådan en fest‟ Og ‟ wauw at vi har fået penge til så meget‟.

Alt i alt en vellykket dag / aften med stor glæde, begejstring og en udsøgt kulinarisk oplevelse for alle.

Musikinstrumenter til morgensang

Musikinstrumenter til morgensang

Musikinstrumenter til morgensang

Musikinstrumenter 3
Musikinstrumenter 4
Musikinstrumenter 5
Musikinstrumenter 6
Musikinstrumenter 2
Musikinstrumenter 7

Psykiatrisk Afdeling Vejle, 02

Hver morgen har vi ’hjælp-hinanden-møde’ (safeward) hvor vi bl.a. synger nogle sange.

Siden vi har introduceret instrumenter til vores fællesmorgensang, er der kommet en mere hyggelig og afslappet stemning. Den hyggelige, afslappede stemning har gjort at flere vælger at deltage, hvilket giver en rigtig fin start på dagen – både for patienter og personale. En sang bliver også mere dynamisk når der er en guitar eller andet instrument der spiller til, samt det gør at flere synger med. Det giver en god dynamik i morgensamlingen.
Instrumenterne bruges også i løbet af dagen, f.eks. hvis nogle får lyst til at synge et par sange, lære at spille på et af de mange instrumenter eller hvis der fejres fødselsdag (der er ”den med instrumenterne” et godt valg!)
Enkelte kan i forvejen spille på instrumenter, men målet er at flere pt. vil lære at spille

Enkelte udsagn fra pt.:
”Nu er dagen fuld af sang og musik”
”Når man spiller og synger sammen lyder det godt uanset niveau”
”Det er fedt at kunne være aktivt deltagende til morgensang”

Forårskranse til krea-caféen

Forårskranse til krea-caféen

Forårskranse til krea-caféen

Forårskranse collage

Sengeafsnit S7 – Aalborg

Inspireret af valdemarsdag, hvor man traditionelt binder en krans af skovmærke, tog vi i skoven for at samle grønt og blomster til at lave forårskranse til krea-caféen på S7.
For at lave kransene starter man med at bøje en fleksibel gren (fx bøg eller pil) og binde den sammen til en ring med ståltråd. Herefter samler man små bunker af blomster eller andet grønt man vil have på og fæstner det med ståltråd. Det gøres hele vejen rundt ovenpå forrige bunke, så ståltråden til sidst er dækket.
Kransen kan herefter hænges op eller lægges på et fad. Når man vælger det grønt man vil have på, kan man overveje om det egner sig til at tørre, hvis man gerne vil have kransen i længere tid.
Idéen blev taget rigtig godt imod af de patienter, der deltog, som synes det var dejligt med noget grønt i hænderne. Efterfølgende blev stuen pyntet flot op med noget grønt.

På Brandts Kunst Museum

På Brandts Kunst Museum

På Brandts Kunst Museum

Brandts Kunstmuseum 1
Brandts Kunstmuseum 4
Brandts Kunstmuseum 5
Brandts Kunstmuseum 6
Brandts Kunstmuseum 2
Brandts Kunstmuseum 7

Psykiatrisk Afdeling Odense – P202 Åbent afsnit

På Brandts Kunst Museum med P202 fra Psykiatrisk Afdeling Odense

Donationen fra Håb i Psykiatrien har betydet, at P202 har kunnet besøge Brandts Kunst Museum tre gange – og tilmed indkøbe et årskort, så peer-medarbejder det næste år kan tage på kulturelle oplevelser med patienter.

Verdens bedste Ib Spang Olsen gør det fantastisk! Og hans udstilling på Brandts Kunst Museum har været kernen i vores besøg fra P202. Tre gange har vi besøgt museet og alle gange har det været rørende at se og  gense hans mange illustrationer, billeder og værker. Også sanseudstillingen ’Flødedrøm X Pølseskind* på Brandts har udfordret vores synssans, balanceevne og evner til at kravle gennem smalle steder, ligesom den franske kunstner Claude Cahun har sat tanker i gang. 

Caféens lækre frokost afsluttede vores besøg – med snak om at være sammen om kunst og kultur.

At tage på kunstudstilling har ”udvidet min horisont” sagde en ung kvinde, da vi spiste lækre laksesalater og paninis med kylling eller skinke, inden hun fortsatte: ”Jeg har fået ny viden – og det har givet mig mod”.

En af mændende pegede mod sit hjerte og sagde: ”jeg bliver helt rørt herinde”.

Legekasser

Legekasser

Legekasser

legekasse 1

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup – B291, amb. for småbørn

Tusind tak for legekasserne til vores medicinambulatorier. 
Vi har allerede fået købt ind til legekasserne, lavet et ”menukort” over hvilket legetøj, der er i kasserne, så børnene hurtig kan danne sig et overblik over hvad der er i kassen. 

Det er tydeligt at legekasserne er noget børnene har savnet: 
”eeeej, I har fået legetøj” udbryder en dreng, da han ser kassen og begynder straks at lege med legetøjet. Han leger så fordybet i sin leg, at han slet ikke hører voksensamtalen, der foregår ved siden af ham.
En andet dreng siger ”Det ser sjovt ud, den kasse vil jeg gerne kigge i”. Drengen viser legetøjet til forældre og sygeplejerske og spørger sygeplejersken om de skal bygge med magneter. Det vil sygeplejersken gerne. 

Alle vores medicinambulatorier har meldt tilbage, at de har fået en positiv respons fra både børn og forældre. SÅ igen tusind tak.