Regionspsykiatrien Gødstrup – Affektiv afsnit S3

Vi fik i december indkøbt en guitar til affektiv afsnit S3. Vores peer-medarbejder Bastian er meget optaget af musik og har erfaring med og er rigtig god til at spille guitar. Det var på hans anbefaling at det blev den type guitar, der blev indkøbt og han og en af vores aktivitets- og miljømedarbejdere (Kurt) købte guitaren ved Husted Musik (altså i butikken).

Bastian har primært brugt at finde den frem sådan lidt impulsivt, både i formiddags og eftermiddagstimer (er der ikke i aftenvagter). Det opleves som en ”magnet” til at patienter kommer og sætter sig og indimellem også gerne synger med. Han finder guitaren frem både på forespørgsel og bare sådan impulsivt.

Der har endnu ikke været planlagt aktivitet med sang og spil på guitar men det er bestemt i tankerne. Det kunne også være som aktivitet i hallen, hvor det kunne være med bevægelse. Vi tænker også at når sommeren kommer, vil det være oplagt at tage guitaren med ud i vores gårdhaver og skabe noget ”bål-hygge” derude. Vi vil også forsøge at tænke det ind når vi skal planlægge arrangementer, hvor pårørende er budt.

Patienterne er spurgt til input/indtryk ift. Guitarspil i S3;
de udtaler:

”det er enormt hyggeligt og afslappende” stemmer alle patienterne i med
”kan godt lide det impulsive, det gør det næste endnu hyggeligere”
”det tiltrækker og samler patienterne og hjælper til socialt samvær”
”hjælp til at gøre det sociale nemmere at være i”
”man får øvet sig i det sociale, når man sætter sig og lytter”
”det giver en pause for triste/negative tanker”
”vil gerne vide besked i skærmet afsnit om at det foregår, så man har muligheden for at deltage, hvis man kan rumme det. Det kan betyde meget at deltage i sådan en aktivitet”
”det giver også anledning til grin og humor; man kommer i bedre humør af det”
”det er med til at gøre S3 til et rart sted at være”
”Bastian er rigtig dygtig til det og synger godt”

Når Bastian sidder med guitaren, inddrager han patienterne i hvad han skal spille og lader dem meget gerne synge (med).

Guitaren står frit tilgængelig sammen med vores orgel i vores multirum. Tanken var, at patienter også meget gerne må benytte guitaren også gerne på egen stue. De skal selvfølgelig lige give besked om, at de har lånt den med på stuen, så vi altid ved hvor den er. Vi har tidligere haft en guitar, men som ikke var god længere. Der har jævnligt været patienter, der har spillet på den. Det var også bla fra dem meldingen lød, at den ikke var god længere. (Det kunne Bastian så også bekræfte, da han startede her og fik fat i guitaren).

Vi vil få rigtig mange gode timer med guitaren i en form for centrum og alligevel med patienterne i centrum (det er Bastian super god til). Det kommer til at betyde meget, at vi har et personale, der kan spille på den. Vi vil helt sikkert udvide tankerækkerne ift. I hvilke sammenhænge det kunne give mening at bruge guitaren til at skabe ramme for eller understøtte en aktivitet til gavn for patienter og miljø.

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Retspsykiatrisk Afsnit P5

Tusind tak for muligheden for at vores patienter kunne komme på tur i Randers Regnskov.

Personaleudtalelse:

En tur vi alle havde set frem til, som ville være en adspredelse fra hverdagen.
Der var musik og sang undervejs, dejlig afslappet atmosfære ( køretur på i alt 3-4 timer )
En god tur der var hyggelig og spændende.

Patientudtalelse:

Det var skønt at turen endeligt blev stablet på benene. Os som havde et ønske om at komme med havde set frem til at komme lidt væk fra den daglige rutine på afdelingen, og at komme ud blandt andre mennesker i den virkelige verden. Uden at skulle rende rundt at tænke på at holde øje med klokken ift at overholde den givne udgangstid som fra lægen er os givet.

Vi ankommer til Randers regnskov, og jeg har meldt ud til alle hvor meget de kommer til at fortryde deres polstrede jakker og tykke bluser, for i min hukommelses erindring tilbage fra 12 år siden da jeg var der sidst.

Da husker jeg det som værende et meget varmt luftfugtigt klima, og har derfor hårdnakket taget den beslutning at gå i t-shirt, også på vej hen til indgangen.

For hvem gider da at gå rundt med sin jakke over armen, og især med mine højtagtede planer om at filme hvert hjørne og krog. Gå højt som lavt som en anden små overvægtig globetrotter.

Det var koldt men dog vindstille på vej hen imod indgangen, og kan huske at jeg syns at nu måtte vi godt komme derhen eftersom det jo var en smule koldt nu da vi ikke var indendørs.

Vi kommer ind af hovedindgangen, og går op til kassen, der går et stykke tid inden betjeningen har tid til at tage sig af os. Men dog forventeligt da vi jo ikke er universets navle, og der også er andre som skal have en på opleveren.

Da betjeningen er ved at kigge vores papirer igennem med den betalte tur. Da er der nogle af os som er gevaldigt tisse trængende, og jeg får spurgt om det ikke er i orden at vi går hen at benytter et toilet imens de ordner papir arbejdet. Det var selvfølgeligt i orden.

Så var der plads til en mere afslappet tilgang til det hele efter lige at have sluppet vandet, og vi besluttede os for at finde det sted hvor vi kan sidde og lige nyde de dejlige sandwicher.

Og vi havde fået at vide hvor vi skulle gå hen, og det skulle være lige ude ikke så langt væk. Og vi gik og gik og gik, og fik os et lille grin over at det var i hvert fald ikke bare lige udenfor. Men vi kom derhen hvor vi skulle hen, og kunne endelig få sat tænderne i herlighederne.

Så var tiden jo kommet til at gå tilbage til det indendørs regnskovs område. Og den første indgang vi tager er Afrika.

Kan huske at lige når man ind af døren. Så bliver man ramt af en mur af lugten af fugtighed planter og varme i en blandet landhandel.

Så er vi igang, og synes ikke at det umiddelbart er lige så varmt som jeg huskede det til at være, men kommer da også i tanke om at krisen også kradser der, og mindes at have læst en artikel fra ekstra bladet om at de har været nødt til at skrue lidt ned for temperaturen i den kære regnskov. Men dog ikke så meget at det vil have konsekvenser for dyrenes ve og vel.

Jeg selv er meget begejstret, og render rundt og filmer og omtaler i allerbedste energiske tilstand, og kan når jeg kommer ud af min egen boble indimellem også mærke at de andre som er med hygger sig patienter som personale.

Alt i alt til en opsummering, så er det dejligt at det kunne lade sig gøre at få den her tur ud fra afsnittet, og lige glemme at man egentligt sidder og afsoner en anbringelsesdom. Så mange tak for det.

RegionH Psykiatrisk Dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser

Onsdag den 7. december holdt vi julefest i Dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser, på Bispebjerg Hospital.

Der var pyntet fint op, med hjælp fra de unge og vi havde inviteret søskende og forældre til at deltage.

Vi startede med at spille banko. Hospitalsklovnene Poco og Olivia hjalp os med at råbe numre op (og fjollede en masse undervejs). Stemningen var god og løssluppen (hvilket den sjældent er, når man har en spiseforstyrrelse). Der var plads til alle, og der var rum for, at vores patienter kunne være de unge mennesker, de også er – med spil, snak og leg – små frirum fra spiseforstyrrelsen.

Et par af de unge er spurgt ind til, hvordan julefesten var for dem. Der bliver sagt:

“Det var virkelig hyggeligt. Og sjovere at spise snack i mere hyggelige og normale rammer.”

“Det var hyggeligt og sødt af dem (at give penge til julefesten).”

“Det var hyggeligt at grine.”

Et par af forældrene fortæller, at det var godt at se de unge samledes på en anden mere normal måde, og at de kunne mødes i noget andet.

Så tusind tak fordi I gjorde det muligt for os at holde et så fint og meningsfuldt arrangement.

Kh. familier og personale i dagafsnittet.

Psykiatrien Region Sjælland – Vest SL4​

Da pakken ankom til afsnittet tog jeg og en patient boksepude, bund, skruer mm ned ved gangarealet hvor boksepuden skal stå. Her gik vi i gang med at samle.

Undervejs stødte flere patienter til og kom med bud på hvad det var vi prøvede at samle – alt fra juletræ til træningsudstyr af forskellig art.

Da den stod klar gik der ikke lang tid før en patient gerne ville prøve og det fik flere til at fatte mod og kaste sig ud i det. Flere kom med kommentarer om at det var lige hvad de havde brug for: ’Jeg får lyst til at slå på den – det ville man mand også blive glad for’. En anden sagde: ’Jeg har så meget temperament, det er nok bedre jeg får sådan en – end at jeg lader det gå ud min familie’.

Det lover godt for fremtidig bokseaktivitet her på afsnittet.​

Region Hovedstadens psykiatri – Ambulatoriet Gl. Kongevej

Da det var en ekstra kold dag havde deltagerne og jeg aftalt at vi ville tage ekstra kander te og kaffe med og det viste sig at være en rigtig god ide. Vi gik i samlet flok 17 mennesker fra ambulatoriet på Gl. Kongevej og da vi kom til Rema 1000 overfor Vesterport var der en af deltagerne der fik den geniale ide, at vi kunne købe vores frokost billigt derinde, end til Tivolipriser.

Så vi gik ind og tanket op af sandwich og så resten af vejen over til Tivoli. Vi talte her om hvad folk havde mest lyst til, at gå i samlet stor flok eller i mindre grupper. Det blev til samlet flok, for som en af deltagerne sagde: “Der er jo ikke noget ved at gå i Tivoli alene, så derfor har jeg glædet mig til at opleve det sammen med jer”. Vi gik så rundt og beundrede alt pynten, at der var drysset “sne” på deres juletræer og synes deres påfund med juletræer der hang ned fra glasloftet i Arkaden, var meget imponerende og opfindsomt. Alle var vi pakket godt ind i hue, vanter og halstørklæder og da vi fandt ud af at der alligevel var en der havde glemt vanterne, så blev hendes hænder også varmet på den gode gammeldags “gnide hænderne mellem hinandens hænder” metode så vi kom alle nogenlunde varme gennem turen. Hun sagde så: “Det er da meget bedre end vanter når nogen gerne vil varme mine hænder” og det er også hyggeligt sådan. Da vi under kaffe-varme-pausen talte om hvordan det var at være afsted sammen, sagde en af deltagerne: “Kan vi ikke allesammen blive enige om at overskriften for i dag er maks hygge?” Og det var folk enige om – også selvom det var en råkold dag i Tivoli.

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien S1 og S2

“Nu har jeg fået lavet julegaver til hele familien” 

På S1 og S2 har vi været så heldige at få frivillige, der hver anden onsdag laver kreative ting med patienterne om aftenen. De har af Håb i psykiatrien fået doneret penge som de har købt en masse kreative ting for. Der er bl.a. købt julekalendere, krus, glas og muleposer, som patienterne kan personliggøre og give som julegaver til familie eller sig selv. 

Der var fuld koncentration rundt om bordet første gang de frivillige var på afsnittene og der blev lavet julekalendere. Der blev tegnet og skrevet små hilsner. En patient satte julemusik på og vi kom alle i julestemning. 

Det er dejligt at der sker noget om aftenen, sådan sagde en patient første gang de frivillige kom og lavede kreative ting.