Lego kan bare noget

Lego kan bare noget

Lego kan bare noget

Lego 2
Lego 4
Lego 3
Lego 6
Lego 1
Lego 7

Psykiatrisk Center København Afs. C270 V Frederiksberg hospital

“Min identitet er revet fra mig og mit selvværd er forsvundet. Jeg havde aldrig forestillet mig, at Lego ville kunne give mig følelsen af at være noget, bygge noget, skabe. Men det kan det! Jeg er en skaber. Jeg er noget eller nogen i de timer, jeg bygger. Her er jeg ikke syg eller pt punktum. Jeg er konstruktør af intet mindre end Taj Mahal.”

Hos afs. C270V på Frederiksberg har de fået gang i ny aktivitet, der virkelig har givet selvværd, fællesskab og nyt mod. Motivationen og håbet er vokset hos flere patienter:

”Jeg har fået et værktøj, jeg kan tage med hjem. Jeg skal helt sikkert have Legosæt derhjemme – til at dæmpe angst.”

”Empowerment. I mangel af dansk ord. Sådan har jeg det nu. Tænk, at jeg kan sidde stille og koncentrere mig så længe. Og have lyst til at vende tilbage fra udgang for at bygge videre.”

”Vi er alle lige, mens vi bygger. Ingen er syge, ingen er patienter, ingen er personale. Vi skal bare have vores fælles projekt bygget færdigt. Sammen.”

I fuld gang med træarbejde

I fuld gang med træarbejde

I fuld gang med træarbejde

Bænk slibes
Bord og bænkesæt
Bord olieres
Bord slibes
Bræt 2

Psykiatrisk Center Slagelse Afs. SL3

“Gid jeg kunne lave sådan noget her, når jeg er udskrevet.”

I Slagelse på afsnit SL3 har de virkelig samarbejdet om nyt og gammelt, og arbejdsmotivationen har været god og skabt nysgerrighed på nye aktiviteter efter udskrivelse. De har nemlig været i fuld gang med træarbejde.

“Inden vi er gået i gang, har vi forventningsafstemt, hvad der tænkes om projektet, hvad egen forventning er til arbejdet og at når nu vi står og arbejder med en maskine.

Efter vi er færdige, er det tydeligt at se, en stolthed og glæde ved resultatet, men også overfor medpatienter, at have været med til noget, fra start til slut.

Mange bliver ved med, at komme og spørge, om vi ikke skal slibe flere ting.”

“Det er bedre end PN, jeg tænker ikke negative ting nu.”

“Jeg tror min kæreste bliver glad for skærebrættet.”

“Jeg vil passe på denne vandrestav, den betyder noget for mig.”

Gården er blevet så fin

Gården er blevet så fin

Gården er blevet så fin

Gård dag 1
Gård dag 3
Gård dag 4
Gård aften 2
Gård aften 3

Døgnafsnit for spiseforstyrrelser for børn og unge, Bispebjerg Afs. B102​

”Det skaber glæde og hygge, og giver en lyst til at være ude i gården” – citat fra en af de indlagte patienter.

Det skaber et fællesskab om at passe planterne, og følge med i deres vækst. Nogle personaler bruger også planterne, som en metafor for den recovery-rejse patienten begynder under sin indlæggelse. 

Det kan give et frirum fra de svære tanker, der kan være når man er indlagt. Når man er for syg til at komme ud i naturen, giver blomsterne et ”lille plaster på såret”, og kan være med til at give ro. 

Som medindlagt forældre til meget syge børn, er gården med til at være et rum for ro og en ”pause”. De forskellige planter og urter er med til at skabe rammen i omgivelserne til dette.

En skøn sommerfest

En skøn sommerfest

En skøn sommerfest

Bord og Beach
Balloner og flamingo
Bord
Abe og banan
Ananas ranke
Maden

Psykiatrisk Afdeling Middelfart Afs. P2

Retspsykiatrisk afsnit P2 i Middelfart afholdt i juni en skøn sommerfest med alt, hvad det indebærer af pynt, god mad og nærvær. Så er sommeren budt velkommen med godt humør.

“Vi havde det skønneste vejr og den dejligste stemning.

En af patienterne nævnte bl.a. at det har været den bedste dag længe, at det har været så hyggeligt og fedt med en fællesskabs aktivitet. En anden fortalte at hele festen har været en god ide, man blev rystet sammen og at det gav sammenhold. En tredje fortalte at det har været sjovt og god tidsfordriv og generelt bare en rigtig god og hyggelig dag. Der var positive tilbagemeldinger fra alle der deltog og der sås en masse smil gennem hele dagen.”

Dejlige ture i biografen

Dejlige ture i biografen

Dejlige ture i biografen

Billede bio bus
Bio på vej
Bio plakat
Bio i salen 2
Bio cafe
Foran bio

Psykiatrisk Center i Gentofte Afs. 19.0

”Det var dejligt at komme i biografen, det er min fødselsdag i dag, så der var nok ikke sket så meget andet her til formiddag, hvis ikke jeg kom med i biografen.” 

Afsnit 19.0 har drømt om tur ud af huset og det fik de mulighed for både i maj og juni, hvor de var i biografen og se “Miss Viborg” og “Skolen ved verdens ende” – og fik fejret en patients fødselsdag.

Turene var for flere en stor udfordring, men begge ture var med succes, og gav en masse at tale om og gode oplevelser at tænke tilbage på.

”Det var hyggeligt. Der var lidt mange mennesker på Strøget på turen tilbage efter filmen, men ellers var det en god tur på alle måder.” 

”Det var en god træning. Jeg var ukomfortabel i biografen, men jeg klarede det!”

”Det er absolut positivt med sådan en biograftur. Det er en udfordring. En chance og mulighed for at være i et fællesskab udenfor hospitalets rammer. Og er du ikke klar til det, så kan du sige nej til at tage med.”

Krea kan så meget for mange

Krea kan så meget for mange

Krea kan så meget for mange

Maleri med film 2
Maleri med pensel
Maleri med pensel 2
Malerier

Psykiatrisk Center Glostrup Afs. 804

Mere krea-fællesskab og muligheder ud i psykiatrien! Krea kan så meget for mange og disse citater siger alt fra afs. 804 i PC Glostrup :

Skriv fra patient:

“Det betyder meget for mig, at der er nogle kreative værktøjer i håndarbejdslokalet. Det fjerner fokus fra det dårlige og jeg oplever det gør mig mindre angst. Ida (recovery mentor) og jeg har lavet et flot maleri sammen. Det blev virkelig godt! Det hjælper med at fjerne fokus fra mine tanker og komme ud af hovedet.”

Og fra personale:

“Vi værdsætter at sidde i en ro, vi i fællesskab kan nyde. Det er simpelthen så hyggeligt at fordybe sig i forskellige kreative projekter. Vi kan se at vores patienter holder af at male, holder af det fællesskab de dyrker omkring bordet med maling og pensler og god musik. Tak til Håb i Psykiatrien for at være med til, at skabe en masse gode minder”