Dejlig dansedag med danseworkshop og dansesolo

Dejlig dansedag med danseworkshop og dansesolo

Dejlig dansedag med danseworkshop og dansesolo

håb i psykiatrien danseworkshop ps Amager
håb i psykiatrien danseworkshop ps Amager

Psykiatrisk Center Amager B1 og B2

Vi har i dag haft danseworkshop og efterfølgende dansesolo af vores dygtige danseunderviser Sebastian Kahr.

Mindeværdig patientkommentar:

“Vi vil godt have besøg af Sebastian en gang om måneden”

Vi hyggede os alle. Patienter som personale.

Skøn koncert trods dårligt vejr

Skøn koncert trods dårligt vejr

Skøn koncert trods dårligt vejr

 

Psykiatrisk Center København, døgnafsnit C231

 

​Vi havde i torsdags den store fornøjelse at afholde koncert med Stephanie Meincke på Frederiksberg Hospital.

Vi havde valgt at invitere alle åbne og lukkede afsnits patienter til fælleskoncert i haven. Og selv om regnen desværre i løbet af koncerten silede ned, formåede Stephanies smukke sang at fastholde og tryllebinde alle til at blive siddende i dyb beundring. 

Flere patienter spurgte i løbet af koncerten om både autograf fra Stephanie og lov til at fotografere, og flere og flere patienter tog i løbet af koncerten telefonen frem for at forevige denne oplevelse. 

En af patienterne udtalte efterfølgende: “Livet er at udtrykke sig verbalt og nonverbalt. Det er fedt med fokus på andet end psykiske tilstande under indlæggelse”. En anden udtalte: ” Det var dejligt at få et afbræk fra hverdagen som indlagt patient. Dejligt at flytte fokus fra de bekymringer man kan have”.

Vi takker mange gange for muligheden for at give vores patienter denne oplevelse, som sent vil blive glemt.

 

 

Skøn koncert i haven

Skøn koncert i haven

Skøn koncert i haven

håb i psykiatrien koncert psykiatrisk center Glostrup afd 809
håb i psykiatrien koncert psykiatrisk center Glostrup afd 809

Psykiatrisk Center Glostrup afd. 809

Vi havde den udsøgte fornøjelse, at have Stephani ude og synge for os den 19 maj. Anledningen var blandt andet at afd. 809 PCG i år har 20 års jubilæum, og det syntes vi skulle fejres.

Solen skinnede flot fra en næsten skyfri  himmel, så vi kunne  næsten ikke forlange det bedre. Vi havde gjort klar til Stephani ude i vores have, patienter og personale  sad spændte og ventede på, at hun startede. Der var ikke en lyd at høre andet end lidt fuglekvidder, da hun sang den første strofe. En utrolig klar stemme strømmede ud fra højtaleren. Alle sad bare og lyttede helt betaget. Stephani startede med 3 vidunderlige sange, hvorefter der var en kort pause, hvor alle kunne fylde maverne op med lidt godt og lidt drikkelse, derefter tog Stephani atter alle med storm. Det var en kæmpe succes, alle klappede, og der var flere af patienterne, der udtrykte, at det bare havde været en fantastisk dag. 

Her er nogle af de udtalelser, som nogle af vores patienter sagde efter koncerten. 

” En rose til en rose”
” Ja musikken lyder ikke som i fjernsynet, det er bare bedre at høre live-musik”
” Vi skulle have klappet meget længere og råbt på ekstranummer”

En fornøjelse at spille bordtennis

En fornøjelse at spille bordtennis

En fornøjelse at spille bordtennis

haap i psykiatrien bordtennis retspsykiatrisk afsnit PJAK i Glostrup

Retspsykiatrisk afsnit PJAK i Glostrup

Bordtennisbordet har skabt stor glæde for både patienter og personale.

Udtalelser fra patienter:

”Det er godt, for om aftenen er der ikke så meget andet at lave”

”Jeg er glad for bordtennisbordet, men jeg er bedre til hurtig sprint, jeg kan løbe 50 km i timen”

Flere dages hygge

Flere dages hygge

Flere dages hygge

haab i psykiatrien svp1 male tegne spille spil bage
haab i psykiatrien svp1 male tegne spille spil bage
haab i psykiatrien svp1 male tegne spille spil bage

 

SVP1, Psykiatrisk afd. Svendborg

 

Citater fra patienter fra dage hvor der blev gået tur til stranden efter sten til at male på.

“Jeg har aldrig givet min datter noget, jeg selv har lavet, nu få hun denne sten” (der står at hun elsker sin datter)

Og en anden dag, hvor der blev bagt brunsviger, efter patienters ønske og spillet brætspil i fællesmiljøet.

”Det kan næsten ikke blive bedre…”

En patient fik en ny kasse med lækre farveblyanter med på egen stue, sammen med kontaktperson, ville de sidde i ro og tegne. Dette havde patienten selv valgt som aktivitet til at lindre uro og tankemylder.

”Når jeg tegner, kan jeg ikke tænke dårlige tanker”

 

Lyden af påske

Lyden af påske

Lyden af påske

håb i psykiatrien Åbenrå påske musik
håb i psykiatrien Åbenrå påske musik
håb i psykiatrien Åbenrå påske musik
håb i psykiatrien Åbenrå påske musik
Transportabel højtaler anvendes på integreret afsnit i Åbenrå til både rolige musikalske stunder og til fællessang, som bringer smil frem. Muligheden for at lave perleplader er kilde til fornyet glæde, læring og mestringsstrategier:
”Højtalerne bliver blandt andet brugt af musikterapeuten til ”guidet afspænding med efterfølgende lille musikrejse”. I fællesrummet bliver højtalerne brugt til vores daglige morgensamling. Men også til musiklytning i andre sammenhænge, som f.eks at ligge i kuglestolen med dejlig musik tæt på. Til den daglige morgensamling bruger vi ofte højtalerne, når vi synger fællessang. Denne dag sidder en af patienterne meget passiv og ønsker ikke at synge med. Ergoterapeuten spørger, om hun har forslag til et nummer vi bare kan lytte til. “Ja, hvis vi kan høre Kim Larsen”. Musikken inspirerer flere af personalet til at danse og patienten sidder glad og smilende og kigger på. Flere dage efter husker hun, at det var noget hun satte i gang.”
”Jeg syntes det er fedt, at afdelingen har fået perler igen. Det er noget jeg også laver derhjemme. Det er noget, man kan lave alene på stuen eller sammen ude i fællesarealet. Man behøver ikke tale sammen imens, men ofte gør det det nemmere at snakke om alt muligt, når man laver noget kreativt. Det giver mulighed for at lære de andre at kende. Både de andre indlagte og personalet. De nye højtalere betyder også, at vi kan lytte til musik imens, hvis der er stemning for det.”
”Det er godt, at der er mulighed for at lave kreative ting på afdelingen. Det er noget, jeg bruger som mestringsstrategi, også når jeg ikke er indlagt. Det giver noget andet at snakke om og være fælles om. Vi kan snakke og pjatte eller være sammen i stilhed, når vi hækler, tegner eller lægger perler. Jeg er god til at hækle, og der var en anden patient, der gerne ville lære det. Det var der mulighed for, fordi der er hæklenåle og garn i afdeling. Det var hyggeligt også at lære fra sig.”