Fra hånd til mund

Fra hånd til mund

Fra hånd til mund

Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning

Afsnit P2 i Svendborg

Så har der endnu engang været mange gode stunder i køkkenet på P2 med patienter takket være donationen fra jer.
En patient udtrykker et stort ønske om at afprøve en ret, som han længe gerne har ville. Han fortæller, at han derhjemme ikke har kunne overskue det bl.a. grundet de mange forskellige krydderier og at han tvivlede på han kunne finde ud af det. Retten viser sig at blive yderst vellykket og patienten går fra køkkenet med stolthed og udtaler ”Det var dejligt at finde ud af jeg alligevel godt kunne. Det gav lidt selvtillid. Så kan jeg også lave den når jeg kommer hjem”.
For en anden patient er køkkenet, udover at være en hyggelig aktivitet, anvendt som en mulighed for at blive disponeret for flere sansestimuli, da han er meget sansesøgende. Der vælges derfor at laves en indisk ret med mange forskellige krydderier, som der duftes og smages på undervejs.
To gange har ”køkkenet” været rullet ind på selve afdelingen, da patienten er på den skærmede del. Dette har været et stort skridt, da hun grundet både høre- og synshallucinationer længe har gemt sig i mørket på stuen. Med glæde og entusiasme fortæller hun, at hun førhen har lavet rutebilslagkage og havregrynskugler, hvilket dermed kunne motivere hende til at komme ud. Begge ting blev kreeret som overraskelse til besøg af et familiemedlem og patienten siger afslutningsvis stolt ”Skal vi ikke gå op og vise det til de andre personaler? De bliver nok misundelige”.
Derudover er der bl.a. fremtryllet kanelkage, pandekager og gulerodskage til stor glæde for alle patienter. Sidstnævnte blev serveret til torsdagens spillecafé, hvor både patienter, personaler og læger deltog.
De færdige resultater er dog et par gange nået at blive spist inden der er blevet taget billede.

Nye poschatusser skaber stor glæde

Nye poschatusser skaber stor glæde

Nye poschatusser skaber stor glæde

håb i psykiatrien poschatusser psykiatrisk sygehus Ålborg
håb i psykiatrien poschatusser psykiatrisk sygehus Ålborg
håb i psykiatrien poschatusser psykiatrisk sygehus Ålborg

Psykiatrisk Sygehus Ålborg afsnit S1 og S2

Patienterne på 2 sengeafsnit har på kort tid allerede haft stor glæde af tusserne. Der blevet malet på både papir, lærreder og porcelæn – porcelæn som vi tidligere har fået i hyggekasse fra foreningen. Patienterne har både malet til sig selv, men en del er også blevet givet ud som gaver. En af patienterne siger blandt andet: ” FEDT! Så kan jeg lave en gave til min mor, der har fødselsdag i morgen”, og en anden: “De tusser har jeg altid drømt om at prøve, de er bare for dyre.”  

Hyggekasser mod ensomhed

Hyggekasser mod ensomhed

Hyggekasser mod ensomhed

håb i psykiatrien hyggekasser Sankt Hans
håb i psykiatrien hyggekasser Sankt Hans
håb i psykiatrien hyggekasser Sankt Hans
håb i psykiatrien hyggekasser Sankt Hans
håb i psykiatrien hyggekasser Sankt Hans
håb i psykiatrien hyggekasser Sankt Hans

Psykiatrisk Center Sankt Hans

Ud af de 90 hyggekasser til nye fælleskaber mod ensomhed blev der sendt hele 18 hyggekasser til Sankt Hans – for ja, så mange afsnit har de der. Langt de fleste er retspsykiatriske.
De skriver:
“Vi takker Håb i Psykiatrien for hyggekasse til afsnittet og de andre afsnit på Psykiatrisk Center Sankt Hans. Sikken en flot donation, der blev modtaget.
De har vakt jubel i disse covid-tider hvor der er skruet ned for sociale aktiviteter. I har ramt plet med kasserne, og der er noget for enhver smag. Især er det at tegne og male noget vi nyder,,,og perlerne bliver til flotte armbånd.
R4’s patienter hilser og siger tak.”

Tænk at jeg dur til det

Tænk at jeg dur til det

Tænk at jeg dur til det

håb i psykiatrien strik Hillerød
håb i psykiatrien strik Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød, lukket afsnit 2320

På vegne af patienter og personaler på afsnit 2320 (intensivt afsnit med 19 patienter) vil jeg gerne takke for donationen. Som vi allerede er i fuld gang med at bruge.

Kort om vores strikkeprojekt:

Vi har nu dejligt meget garn i dejlig mange farver – både bomuld og uld 😊

Vi har nu dejlig mange strikkepinde og hæklenåle – i forskellige størrelser 😊

Vi har nu et fællesprojekt – at lave tæpper sat sammen af firkanter på 20 x 20 cm 😊

Patienter og personaler har nu noget at været fælles om 😊

 Det kan nok ikke siges mere præcist end med disse ord: ” Jeg havde aldrig troet det var så hyggeligt”, og “tænk at jeg dur til andet end at sidde med min telefon” og idet andre også sad og var kreative  “jeg føler jeg er med i strikkeklubben og vi har noget fælles at tale om”

Højtlæsning hører til

Højtlæsning hører til

Højtlæsning hører til

Herning åbent afsnit E1/E1-6 

“Som i julemåneden nyder patienterne at der bliver læst op, så snart det er på programmet. Det har været nemmest at forholde sig til de korte historier. Det betyder dog, at der er blevet læst flere historier hver gang, for ingen gør antræk til at gå. Der er også overskud til at tale om handlingen og/eller hvordan patienterne genkender beskrivelser fra deres eget liv. Der er ingen tvivl om, at det skaber samtaleemner mellem og øget interesse for medpatienter.
I øjeblikket er vi i gang med at læse Peter Ingemans bog, ´Ingemans land´. Og selvom det er en tykkere bog, så fungerer det, at vi læser nogle sider frem. Det gør meget, at mange kender ham og lidt til hans historie og liv. Hvis en patient så kun hører dele af bogen, kan det jo så også blive en appetizer til selv at læse den engang. Den giver hver gang anledning til en snak.
Vi har erfaret, at oplæsning nogle gange er den første aktivitet vi kan ´komme igennem med´ hos patienter, når de er allermest depressive og blot ligger i sengen og magter ingenting. Det kan ligeledes være at synge for dem (hvilket vi så ikke kan praktisere lige nu under corona). Relationen der bygges på under oplæsning kan snart bruges til lidt samtale og derefter motivation til andre meningsfulde aktiviteter.
Vi får tit en snak med patienterne om deres læsevaner og lægger op til, at det kan være en god og relevant proces her hos os, at få gang i igen.
I øjeblikket er der også flere af vores patienter, der skriver dagbog. Det er noget de har gjort i længere tid, men vi bakker op om, at det bliver gjort, fx ved at spørge til det og skrive det i deres dagsstruktur.
Vi har henvist flere til e-bøger, for hvem det har været den bedste løsning.
Når Corona giver mulighed for at lukke op igen, vil vi atter planlægge besøg fra EN AF OS. Og overveje flere tiltag. Vi vil også glæde os til at kunne synge igen. Det er et stort savn.

Det har ikke været muligt at opstarte en ”læse-gruppe”. De bøger vi har flere af er for lange. Vores patienter er som oftest også på vej ud ad døren, når de er så langt, at de over flere gange vil kunne diskutere en bogs handling.

Vi fortsætter med at læse op to formiddage om ugen og tænker fortsat i at variere fra gang til gang. Vi skal også igen have emnet op på vores Cafemøde, så patienterne kan komme med forslag til konkrete tiltag. De har på disse møder flere gange kommenteret hvor meget de har ud af oplæsningerne. Der er også fortsat fokus på det om aftenen, når aktivitets- og miljømedarbejderne er i E1.

Vi er meget positive omkring den fortsatte udvikling i at have fokus på læsning og skriftlighed og vil have det nogle måneder endnu. Vores bibliotek imponerer stadig.

Pakkekalender – jovist

Pakkekalender – jovist

Pakkekalender – jovist

Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender
Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender
Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender
Håb i psykiatrien Ø2 pakkekalender

Lukket afsnit Ø2 Roskilde

Fra lukket afsnit Ø2 i Roskilde – en betagende fortælling om, hvor mange meningsfulde øjeblikke man kan få at at lave og dele en pakkekalender – også i psykiatrien.
“Hej Håb i Psykiatrien
Så er der 2 dage tilbage af vores julekalender, men tænker vi allerede nu kan fortælle, hvordan det er gået i afd.
Vi startede med at fortælle patienterne ( og personalet), at vi havde været så heldige at få disse penge doneret og sammen med patienterne blev der lavet en ønske seddel om, hvad de gerne kunne tænke sig der var i afdelingen.
Ideen var aktiviteter til glæde for afdelingens indlagte patienter.
Der kommer mange ideer på bordet.
En del af gaverne blev indkøbt af personalet, men ca ½ gaverne blev indkøbt sammen med patienterne, da vi havde mulighed for dette.
Det gjorde, at patienterne var ude og handle 5 gange, 3 af gangene til indkøb af varer og 2 gange til indfrielse af pakkegave. Begge dele var et rent hit og patienterne gik meget op i, hvilke ting, der skulle købes. Der blev drøftet på kryds og tværs.
Så skulle de pakkes ind, dette blev gjort over 2 weekendender og var et sandt tilløbsstykke, patienterne grinede og hyggede sig sammen om opgaven, der var ca 5-6 patienter med hver gang. Det var sjovt at opleve hvordan de gik meget op i at pakke gaverne fint ind, og f.eks. blev gavepapiret drøftet meget.
Så nåede vi den 1/12 og første gave skulle åbnes, enkelte pt.’er var stadig indlagt og havde været med til at vælge gaver, men der var også nye patienter som ikke vidste noget.
Gaverne- 1 på hvert afsnit- blev åbnet under morgenmødet.
Det var patienterne der fandt gaven frem ( disse stod i et aflåst lokale) og det var patienterne der hver dag åbnede gaven.
Det var den samme gave der blev givet på hvert sit afsnit.
Gaverne vagte glæde, her er enkelte udtryk og historier fra patientsiden:
“Jeg har været med til åbningen af pakkekalenderen et par gange, den ene af gangene blev der åbnet et spil, hvor 3 andre patienter og jeg spillede dette. Jeg synes det har været godt fordi mange ad tingene som har været i pakkerne har været med til at lave en social ting sammen, også når der har været slik, så har alle været gode til at fortælle hvad de godt kan lide af søde sager.”
d. 11 december blev der åbnet den daglige pakkekalender, i dagens pakke var der strimler/ glanspapir til at flette julehjerter og til at lave små trommer, som kunne hænges op. En patient som til daglig holder sig meget for sig selv og er gevaldigt hallucineret, blev meget betaget af det julepynt som blev pakket op. Patienten gik straks i gang med at pakke tingene ud og vi gik alle i gang med at flette julehjerter.
Patienten spurgte personalet om hjælp til at lave julepynten ( tromme) og var aktiv deltagende. Da patienten havde lavet trommen, var denne meget stolt og sagde den skulle hænges op og dette skulle vedkommende nok selv. Efterfølgende finder personalet trommen hængende på patientens dørskilt. Patienten smiler glad til personalet og siger at der hænger det flot.
En patient siger det har været hyggeligt med slik i kalenderen da dette har gjort at vedkommende er kommet ud i miljøet og været sammen med de andre patienter.
En anden patienter udtaler at spil og juleklip har været gode gaver da man har kunne været aktiv i afdelingen og på denne måde hygget sig med de andre patienterne.”
“Der har været mange gode gaver, men der burde have været mange flere perler, da disse var bedst.”
2 patienter spørges hvad der var bedst, til dette svares ludo og uno da disse er spillet mest.
Som Personale vil vi bedømme at det har været en kæmpe succes, det har været rart at selv syge mennesker som har det skidt, har overskud til at dele glæde ud og være med, hvad enten det var i forberedelse eller selve kalenderen.
Så for os kan vi kun sige tak for muligheden på både personale og patienters vegne.