Region Sjælland – Lukket afsnit SL3, Slagelse

Vi er godt i gang med at bruge maling og lærreder og tuscher som vi fik i nov. 24.

Patienterne udtaler:

”Det var så befriende. Det er den bedste terapi jeg har haft”
”Jeg vidste godt, hvordan min indre dæmon så ud, men nu er den også derude så andre kan se den”
”Det var en meget rørende proces, som jeg blev helt optaget af” ”Jeg er i en sorgproces, og dette billede gør det tydeligere for mig, hvad der betyder noget”
”Det er det jeg gerne vil lave, når jeg kommer ud herfra”
”Det her billede er af det, som betyder allermest for mig”
”Det var rart og det jeg huskede som rigtig slemt var slet ikke så slemt alligevel og jeg bliver faktisk helt glad af at kigge på det her billede”
”Det er både godt og skidt for mig at lave det her billede, for det gør mig både trist og glad at kigge på. Jeg mindes der hvor jeg kommer fra og alt det gode der, men det minder mig også om alt det slemme jeg har oplevet siden hen”
”Jeg tror jeg vil begynde at male billeder, når jeg kommer hjem herfra. Måske kan jeg endda tjene lidt penge på det”
”Så! Det er sådan jeg har det” Værsgo det er til jer!”
”Det var rigtig rart, jeg holder meget af at være kreativ”

Psykiatrisk Center Nordsjælland – Åbent afsnit 2421, Hillerød

Der var regn, og så var der mere regn i Præstevang, den lille skov lige ved hospitalet, hvor afsnit 2421 holder til.

Men vi gik alligevel, som et hold af grønklædte eventyrere gennem skoven – en slags moderne, langsomme Robin Hood-bande i kæmpe regnponchoer, der både dækkede krop og mod. Der blev tændt bål, og det var ikke bare noget, vi gjorde let, for tændstikker og regn er som uenige søskende. Men da vi endelig fik gang i flammerne, røg der pandekager på panden, kaffekedlen kom over bålet, og det hele duftede af noget, der mindede om et eventyr – måske sådan ét med glimt af myg, mudder og brændt pandekage.

Selvom vi blev våde og kolde, slukkede det ikke vores varme for naturen, og vi måtte afsted igen. Endelig kom der en dag, hvor efteråret åbnede sig med solens stråler, og vi kunne se bunkerne af blade i skovbunden, der knitrede som den ild, vi snart skulle varme os ved på bålpladsen ved Breddammen.

„Rap rap,‟ sagde ænderne i dammen og vrikkede med numsen. De havde en smule krudt i sig og prøvede at flyve lidt rundt omkring ved søen, men endte med at gå rundt ved vandkanten og kigge efter mad. Andre sad oven på et væltet træ og vaskede sig så godt, de kunne, med deres gule næb. Pludselig svømmede blishønsene nærmere. Det endte dog i et teenagedrama, hvor begge parter gik hver til sit.

Selvom bålet var varmt, blev man også varmet af alle smilene og grinende hist og her. For det var jo et eventyr, hvor ingen vidste, hvordan det ville ende. Man kunne dog håbe på, at alle smilene blev til en større forsamling næste gang, hvor flere kolde hænder kunne holde en varm pandekage.

Patienterne? De gik med. Trodsede vejret. Måske grinte de lidt af det hele – måske af os, måske med os? Men når man går side om side under store, dryppende træer, føles tingene ligesom anderledes. Som om tiden stopper en smule. Som om det er vigtigt lige dér at være en grøn skikkelse i regnen, væbnet med en pandekage og en bålkaffe. Flere af dem sagde bagefter, at det havde gjort dem godt. Det havde været som et åndehul, hvor man bare kunne trække vejret – sådan dybt og uden hast.

Børne- og ungdomspsykiatrien, Intensivt sengeafsnit, B104 Bispebjerg

Ved hjælp af donation fra Håb i Psykiatrien, har vi på afsnittet haft mulighed for at give de unge et frirum med bevægelse. De unge har været nysgerrige og engagerede i, at være med til at planlægge temaer for yogaen, og selv kommet med inputs til ting de synes ville være sjovt. Indtil videre har initiativet været en stor succes, og de unge har med åbenhed og nysgerrighed taget imod dette pusterum. Vi ser frem til at fortsætte med at udvikle og tilpasse aktiviteterne, så det fortsat kan fungere som et positivt bidrag til deres trivsel og udvikling.

Citater fra de unge:

• ”Jeg kunne godt lide at slappe af på måtten”
• ”Jeg synes at det var rart at bevæge sig”
• ”Det er en god fællesaktivitet at have med de andre”

Region H – Åbent afsnit C231 Frederiksberg

På sindets dag 10.oktober havde vi planlagt en tur i Frederiksberg Have med malergrej og det formål at omfavne ” Sindets dag ” med både motion og få vækket vores sanser i naturen.
Desværre var vejrguderne ikke med os. Vi var heldige med kort varsel – og jeres accept – at få fat på en kunstner, Mette Hansgaard, som ville holde en male seance med os på afdelingen.
Det blev en succes med 7 patienter og personale / elever som deltog. Et par gik lidt til og fra.
Vi ønskede at markere dagen med at samle patienter og personale til en kreativ og fællesskabende aktivitet. Mette gav os et begynderkursus i akvarel maling og vi startede med at lære nogle teknikker og skulle male en tulipan, hvor vi først tegnede blomsterblade og stilke op med blyanter. Derefter farvelagde vi det. Efterfølgende var temaet meget rammende ”Livets træ” og der blev malet mange fine træer med flotte farvenuancer.
Der er evidens for at det fremmer mental sundhed at fordybe sig i noget med hænderne og skabe noget – hvilket en udtalelse fra en af de medvirkende er et levende eksempel på.
” Jeg har ikke prøvet dette før – så fedt at jeg har fuldstændig glemt alt omkring mig og min kakao er blevet kold”.
En anden ytrede at det var så dejligt at prøve noget nyt – noget kreativt som samtidigt gav en samhørighed og være fælles om noget.
En anden sagde at det ville hun prøve med sine børn når hun blev udskrevet, at det var rigtigt hyggeligt.
HYGGE var der masser af med varm kakao og boller mens regnen silede ned udenfor – det kan altså også noget.
Nu har vi nogle fine akvarelfarvesæt, pensler og blokke og glæder os til at bevæge os på ture ud af huset og lade naturen vække vores sanser og inspirere os.
Tusind tak for at i gjorde det muligt.

Region Hovedstadens Psykiatri – afsnit 622 åbent Frederiksberg

Igen i år har vi på afdeling 6221 haft fornøjelsen af sammen med patienterne at kunne skabe en nyttehave på vores store altan, vi har i forhold til sidste år kunne udvide projektet en hel del og interessen samt deltagelsen fra patienterne har været stor. Det var fra af en del af planen at alt i altan skulle være spiseligt og til fri afbenyttelse for patienterne som har været involveret helt fra spiring til høst.

Den grønne nyttehave har dannet rammen omkring mange aktivitetsaftenener og givet anledning til hyggelige konversationer omkring duften, smagen og fornøjelsen ved selv at dyrke spiselige planter og glæden ved som patient at have noget at deltage i, som man kunne se resultat af.

Haven har rummet mere end ti forskellige spiselige blomster og grøntsager, som flittigt har været brugt til vores madlavnings og sylte aktivitet. Altanhaven er nu ved at være en indgroet del af afdeling 6221 og vi glæder os til sammen med patienterne at fortsætte arbejdet med den.

Region Sjælland – Retspsykiatrien Slagelse, afd. SL9

”Det er virkelig hyggeligt. Normalt er jeg ikke til sådan noget kreativt halløj, men det er faktisk en god måde bare at være sammen på”. Mandlig patient 30 år.

”Jeg kan rigtig godt lide at være kreativ, og det giver mig ro, når det hele er er lidt svært. Jeg er vant til at male og lave smykker derhjemme, så det betyder meget også at kunne gøre det her”. Kvindelig patient 40 år.

”Tiden går meget hurtigere, når man sidder og laver sådan noget, i stedet for man bare sidder på sin stue eller i sofaen. Det er lidt nemmere at komme ud og være sammen med andre”. Mandlig patient 42 år.

”Det er så hyggeligt, når vi kan lave sådan noget med patienterne, og personalet er også meget bedre til at komme ud i fællesmiljøet til patienterne. Man er bare gladere, når man går hjem”. Personale.

”Jeg ville bare gerne lave det her med patienterne hver dag. De er meget gladere både under og efter aktiviteten, og man glemmer lidt at vi er personale og de er patienter. Relationen bliver ligesom anderledes”. Personale.