Aabenraa integreret afsnit – Kreativt udstyr

Aabenraa integreret afsnit – Kreativt udstyr

Aabenraa integreret afsnit – Kreativt udstyr

Muligheder for samtale og pause fra symptomer

Patienterne udtaler:

“Det er afslappende at sidde og tegne”
“Det er rart at være sammen med nogen andre om noget kreativt, og nogen gange kan det være lidt nemmere at snakke om svære ting, når jeg er igang med for eksempel at tegne”
“At lave noget kreativt hjælper mig med at skubbe stemmerne lidt i baggrunden”
“Det er én af de bedste måder for mig til at aflede, når tankerne fylder for meget”Personalet: Det har været virkelig fedt at kunne købe ekstra ind af kreativt udstyr, da vi jævnligt får doneret garn og lignende har indkøbene koncentreret sig mere om tegne og male udstyr. Det er fedt at kunne tilbyde lærreder i stedet for bare kopipapir, sådan at de kunstværker der bliver lavet har en noget længere levetid og også generelt indbyder mere til at blive hængt på væggen eller lignende. Derudover er det fedt at have et større forråd af tusser, farveblyanter og acrylmaling. De seneste dage har jeg haft mulighed for at forsyne både patienter på åben, lukket og én patient i somatikken med tegneudstyr uden at have manglet noget. Som det ene billede viser er noget af udstyret frit tilgængeligt i et rullebord/vogn (lidt i kombination med udstyr til Safewards´ “Lær hinanden at kende” og “Udskrivelseshilsen”), andet, som for eksempel acrylmaling opbevares i et depotrum og findes frem ved behov.

Aabenraa integreret afsnit – Bordfodbold

Aabenraa integreret afsnit – Bordfodbold

Aabenraa integreret afsnit – Bordfodbold

Fællesskaber på tværs af flere afsnit – patienter og pårørende

Er det ikke skønt? Det rigtigt gode ved bordfodbold er, at man ikke kan spille alene. Man skal lige have fundet en anden, som er med på en omgang kamp og latter.

Patienterne siger:
“Det er fedt kunne lave noget lidt andet end det man ellers er vant til fra indlæggelser og at vi kan gøre det når vi har lyst, og det ikke behøves at være afhængig af personale eller tidspunkt på dagen”

“Det giver noget afveksling og det er en god måde at være sammen med andre patienter og gæster på”

“En god måde at komme af med energi på”

Personalet siger:
Bordet blev modtaget med stor glæde på afsnittet, da det var et ønske blandt mange patienter at få et bordfodboldbord. Bordet blev samlet i fællesskab af patienter og personale, hvilket nogle af de vedhæftede billeder viser. Bordet er blevet placeret i rummet ved siden af vores sanserum, hvor det altid er frit tilgængeligt for patienterne på den åbne side og selvfølgelig også kan bruges sammen med pårørende, venner osv. Der er desuden mulighed for at tilgå bordet fra de lukkede enheder, sådan at bordet er til glæde for alle patienter. Patienter har allerede haft glæde af bordet, men på grund af den ekstreme varme har de fleste patienter holdt sig til skyggen udenfor de seneste uger- så vi glæder os til at have denne ekstra aktivitet i huset når vejret igen bliver lidt mere som vi er vant til det 

Frederikshavn åbent afsnit

Frederikshavn åbent afsnit

Frederikshavn åbent afsnit

Mulighed for snak og samvær i forhaven – fælles etablering

“Her er lidt stemningsbilleder fra sidste uge, hvor bænken blev indviet. Forinden havde især de mandlige patienter sammen med vores pedel brugt et par hyggelige timer med at samle den.

Jeg gik forbi dem op til flere gange og jeg vil beskrive det som “mandehørm”. Der blev snakket om hvilken træsort bænken var lavet af, hvilken maling der var anvendt, kvaliteten og duften af træet, erfaringer med håndværk mv. Alle var afslappet og opløftet og for mig at se glemte patienterne for en stund, at de havde det psykisk dårligt.”

(På ovenstående billeder ses kun personale)

Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Lukket afsnit 19.1 – Gentofte

19.1: Vi er så taknemmelige for jeres hjælp. Vi har fået et fællesskab i haven hvor vi alle er på lige fod, vi er fælles om et projekt – det er vores alles have.
I går var vi 7 patienter og 3 personale i haven – vi havde en skøn dag. Vi graver og planter, samler trillebør, hører musik og danser. Det er en god stemning og alle deltager det de kan, i går var det meget varmt og endte i en vand kamp mellem patienter og personalet, noget alle synes var meget sjovt ?

I samarbejde med Søren Magnussen:
“….Dans med din diagnose!
Og vi stod midt i solen i går formiddags og dansede funky soul og vores bevægelser var så afslappede og lækre!
Og jeg holdt min iPad oppe i luften midt i dansen, så at de andre bedre kunne høre musikken!
Og vi var bag hegn og låste porte!
Og jeg var kun på besøg hos de dejlige patienter i den lukkede psykiatriske afdeling 19.1 i Gentofte!
Men vi dansede og ingen syntes, at vi var mærkelige, vi dansede bare med hinanden, bag hegnet, i solen!….. ”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

Afsnit 6221 – Rigshospitalet

Personalet skriver: Aktiv Torsdag er fortsat en kæmpe succes. Det varmer mit hjerte at se og høre hvor stor tilfredsstillelse det giver både personale og patienter. Siden sidst jeg skrev har den stået på wellness, spilleaften og kongespil (udendørs).

Jeg vil bare fortælle at det har været sådan en stor succes til aften og rigtig mange patienter har deltaget, som man bestemt ikke havde regnet med.

Selv X deltog. X fik 2 fodbade og en ansigtsmaske? (En patient, som vi har meget sparsom kontakt til).

To patienter om spilaften: ”Det er rart med et arrangement, hvor så mange deltager”. ”Det var enormt hyggeligt”.

Klippekort til fitnesscenter

Klippekort til fitnesscenter

Klippekort til fitnesscenter

Nimbusparken – Psykiatrisk ambulatorie

Vi var så heldige at få bevilliget penge til klippekort i Fitness DK, så patienter tilknyttet ambulatoriet har mulighed for at afprøve motionsgruppen og måske på sigt vælge selv at blive medlem. Gruppen finder sted to gange om ugen og er bygget således op, at vi begynder med en konditionsdel med fokus på cardio træning på maskiner såsom cross-trainer, løbebånd, romaskine mv. Herefter låner vi en sal og laver fællestræning, hvor vi kommer alle større muskelgrupper igennem i bevægeapparatet. Fællestræningen er guidet af gruppeleder. Et medlem af gruppen skriver sådan her:

Jeg er urolig – jeg er meget meget urolig. Jeg har fået sovet, men det trykker/summer nede i maven og i mit hoved. Klokken er heldigvis blevet ni, så er der ikke så længe til kl. 10.00, hvor jeg skal afsted til fitness og mødes med de andre. Jeg vil få rystet meget af angsten af mig i samvær med dem – med snak, håndtryk og kammeratlige klap på skulderen og så vil jeg selvfølgelig få pulsen op og blive taget igennem øvelser af vores sygeplejerske og ergoterapeut og det kan også presse noget af angsten ud af kroppen.

Dette træningstilbud er unikt fordi det giver en helt særlig tryghed og dermed motivation til at komme afsted ud af døren. Og når træningen er slut, har man da i hvert fald haft lidt fred i sjælen så længe.

Hilsen fra en for hvem det betyder alverden at dette tilbud består