Oasers sindsygt dejlige julemarked

Oasers sindsygt dejlige julemarked

Oasers sindsygt dejlige julemarked

Skejby sygehus 11-12. december 2018 – Johanne Uhd

Se endelig ovenstående video. Den siger ALT!

“.. Nogen sad der længe, nogle magtede bare en julegave og et glas gløgg. Nogen kom igen 5 gange!

Alle var rørt. For alle gjorde det en kærlig forskel – for enkelte bragte det usigeligt meget håb.”

Tangles hjælper roen igang

Tangles hjælper roen igang

Tangles hjælper roen igang

Tangles på afsnit 6112 Rigshospitalet

Så er vores tangles endeligt ankommet  og det er en dejlig julegave for os!

Den første tangle er allerede taget i brug her 5 minutter efter pakken er ankommet.

Patienten fortæller, at den hjælper hende til at slappe af og samle tankerne.

En anden patienter siger: at jeg kan beholde min tangle, mens jeg er indlagt, så jeg ikke skal bede om en, hver gang jeg har brug for den. Den er for mig god til lægesamtaler, hvor jeg er nervøs.

Risengrødshygge

Risengrødshygge

Risengrødshygge

Risengrødshygge på afsnit 61/63 Aabenraa.

De er så gode til at sætte aktiviteter igang – og mærker effekten!
Personalet skriver: Igen siger vi tusind tak for, at I ville hjælpe os med at få et arrangement stablet på benene- Risengrødshygge på afsnit 61/63 onsdag den 19/12. Der var købt ind til at lave rigelige mængder af risengrød, men selve dagen blev ikke helt, som vi havde planlagt, da vi lige pludselig fik enormt travlt- men sådan kan det jo også være på et akut afsnit. Men takket være en flok fantastiske studerende og elever lykkedes det os alligevel at få gang i arrangementet, der blev rørt godt i grøden (nogen var helt trætte i armene efterfølgende), blandet kanelsukker og saft, hørt julemusik og sidst men ikke mindst blev der spist risengrød til den helt store guldmedalje. Det har været tydeligt for os, at det har gjort en forskel at have forskellige hyggelige arrangementer og aktiviteter her i juletiden, både for patienter, pårørende og personale. Patienter fortæller at det er rart at være fælles om noget og have mulighed for at være sammen med medpatienter og personale på en anden måde, hvor det ikke drejer sig om sygdom eller lignende.

Løbemarathon – også for nisser

Løbemarathon – også for nisser

Løbemarathon – også for nisser

Aabenraa Afsnit 61/63 gør noget sjovt for sundheden

Så løbes julen ind…
Løbebåndsmarathon på afd. 61/63 i Åbenrå – med sund juice, sponsoreret af Håb i Psykiatrien.
Personalet skriver: Vi havde en fed dag med løbebåndsmarathon tirsdag den 11. december. Dagen endte med at vi fik løbet og gået to marathon – dvs over 84 km fordelt på næsten 30 patienter plus det løse (personale, ergoterapeut, studerende, elever, læger, funktionsleder, stedfortræder osv). Der “gik helt sport i den” og der var nogen der tog en ordentlig tørn. Det var skønt at have lækre “depoter” med frisk frugt, juice- og smoothiebar- og der blev eksperimenteret med smagene. Det blev til juice og smoothies i næsten alle regnbuens farver og der var et par småforkølede blandt os der lige blev (forhåbentlig) kureret med et ingefærshot. Vi er alle enige om at det var en dejlig dag- og vi glæder os til at gentage det, næste gang måske med en ro-marathon. Tak for jeres støtte- det er uvurderligt 

Det er personale på billederne.

Free the Worm – Fiskeklub

Free the Worm – Fiskeklub

Free the Worm – Fiskeklub

Hold trøjer til fiskeklub på R4 Sankt Hans

“Fiskeklubben vil bestå så længe, der er patienter på Sankt Hans”, stod der i ansøgningen om trøjer til klubbens medlemmer.
“Vi har fisket i snart 2 år og synes det er på tide, at folk kan se, vi er en fiskeklub, som iøvrigt hedder “Free the Worm”.

“Vi har fået trykt og indkøbt trøjer, som benyttes under fisketure. Flere patienter bruger dem endda med stolthed også i deres hverdagsgarderobe.
Patienterne udtrykker, at de er medvirkende til at skabe ”en fællesfølelse for noget, der betyder noget” , ”vi er et hold, der holder sammen, og vi er venner.”
Vedhæftede billede er fra en fisketur hvor camp ”free the worm” nyder friluftslivet på Sjællands Odde. Patienterne udtrykker, at det er et frirum fra triste tanker.
Patienterne takker mange gange for trøjerne, og muligheden for at være medskabere af et produkt, der skaber glæde.”

Skylder at fortælle, at logoet er udarbejdet af een af de passionerede fiskere.

 

Crosstrainer – hjælper igang

Crosstrainer – hjælper igang

Crosstrainer – hjælper igang

Crosstrainer ønsket af patienterne – og flittigt brugt

Vi kan sige rigtig meget godt om en cross trainer.

Det kan patienterne på afsnit 6221(åbent) og 6203 (lukket) på Rigshospitalet sørme også.

Patienterne siger: “Let tilgængelig og overkommelig til at begynde med noget fysisk træning. Er brugbar uanset fysisk niveau. Træning giver endorfiner til at gøre det lettere at overskue dagene. Under træningen kan man nye et behageligt flow. Får varmet musklerne op og undgår skader. Aktiverer flere muskelgrupper på én gang. Kalorieforbrænding af træningen. Selvtræning og ved behov – kan fungere istedet for medicin. I stedet for “ved behovs”- medicinen”