Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Lukket afsnit 19.1 – Gentofte

19.1: Vi er så taknemmelige for jeres hjælp. Vi har fået et fællesskab i haven hvor vi alle er på lige fod, vi er fælles om et projekt – det er vores alles have.
I går var vi 7 patienter og 3 personale i haven – vi havde en skøn dag. Vi graver og planter, samler trillebør, hører musik og danser. Det er en god stemning og alle deltager det de kan, i går var det meget varmt og endte i en vand kamp mellem patienter og personalet, noget alle synes var meget sjovt ?

I samarbejde med Søren Magnussen:
“….Dans med din diagnose!
Og vi stod midt i solen i går formiddags og dansede funky soul og vores bevægelser var så afslappede og lækre!
Og jeg holdt min iPad oppe i luften midt i dansen, så at de andre bedre kunne høre musikken!
Og vi var bag hegn og låste porte!
Og jeg var kun på besøg hos de dejlige patienter i den lukkede psykiatriske afdeling 19.1 i Gentofte!
Men vi dansede og ingen syntes, at vi var mærkelige, vi dansede bare med hinanden, bag hegnet, i solen!….. ”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

Afsnit 6221 – Rigshospitalet

Personalet skriver: Aktiv Torsdag er fortsat en kæmpe succes. Det varmer mit hjerte at se og høre hvor stor tilfredsstillelse det giver både personale og patienter. Siden sidst jeg skrev har den stået på wellness, spilleaften og kongespil (udendørs).

Jeg vil bare fortælle at det har været sådan en stor succes til aften og rigtig mange patienter har deltaget, som man bestemt ikke havde regnet med.

Selv X deltog. X fik 2 fodbade og en ansigtsmaske? (En patient, som vi har meget sparsom kontakt til).

To patienter om spilaften: ”Det er rart med et arrangement, hvor så mange deltager”. ”Det var enormt hyggeligt”.

Klippekort til fitnesscenter

Klippekort til fitnesscenter

Klippekort til fitnesscenter

Nimbusparken – Psykiatrisk ambulatorie

Vi var så heldige at få bevilliget penge til klippekort i Fitness DK, så patienter tilknyttet ambulatoriet har mulighed for at afprøve motionsgruppen og måske på sigt vælge selv at blive medlem. Gruppen finder sted to gange om ugen og er bygget således op, at vi begynder med en konditionsdel med fokus på cardio træning på maskiner såsom cross-trainer, løbebånd, romaskine mv. Herefter låner vi en sal og laver fællestræning, hvor vi kommer alle større muskelgrupper igennem i bevægeapparatet. Fællestræningen er guidet af gruppeleder. Et medlem af gruppen skriver sådan her:

Jeg er urolig – jeg er meget meget urolig. Jeg har fået sovet, men det trykker/summer nede i maven og i mit hoved. Klokken er heldigvis blevet ni, så er der ikke så længe til kl. 10.00, hvor jeg skal afsted til fitness og mødes med de andre. Jeg vil få rystet meget af angsten af mig i samvær med dem – med snak, håndtryk og kammeratlige klap på skulderen og så vil jeg selvfølgelig få pulsen op og blive taget igennem øvelser af vores sygeplejerske og ergoterapeut og det kan også presse noget af angsten ud af kroppen.

Dette træningstilbud er unikt fordi det giver en helt særlig tryghed og dermed motivation til at komme afsted ud af døren. Og når træningen er slut, har man da i hvert fald haft lidt fred i sjælen så længe.

Hilsen fra en for hvem det betyder alverden at dette tilbud består

Blomster og ikke mindst nærvær

Blomster og ikke mindst nærvær

Blomster og ikke mindst nærvær

Risskov – Oaser i Psykiatrien

Jeg kender en ung kvinde der lige nu er indlagt, endnu engang. Med dumme desperate valg, endnu engang. Med dårlige oplevelser, endnu engang. Med en smerte så ulidelig stor og et håb så uendeligt lille. Hun er opgivende. Orker ikke mere kamp. Ved ikke hvad hun skal tro på. Mindst af alt har hun tiltro til, at det længere er muligt for nogen at hjælpe hende. Men mens hun slæbte og slæbte, jord og blomster, vand og kaffe, kost og kasser, ja så skinnede solen på os. Så vi plantede blomster i alle farver. Og vi snakkede og såede håb og drak saft. Og vi endte med en lille stor plan. Jubiii!!!
❤️ Johanne
…Fortsættelse følger…
Ps. De smukke blomster er generøst doneret af foreningen “Håb i Psykiatrien“. ??

Bankospil og anden hygge

Bankospil og anden hygge

Bankospil og anden hygge

Rigshospitalet – Aktiv torsdag

Hvordan går det der?
Hermed et par citater om ”Aktiv Torsdag”:

”Det er et fedt arrangement, hvor stort set alle fra afdelingen deltager. Dejligt at der sker lidt anderledes”

”Det er super dejligt, at vi (patienterne) bliver inddraget i både indkøb og madlavning”

”Jeg har deltaget alle gange. Jeg synes at det er et godt break fra alt det andet”

Personale:

”Selv de patienter, som ikke plejer at deltage i afsnittets aktiviteter, deltager aktivt i arrangementerne”

Haveprojekt

Haveprojekt

Haveprojekt

Gentofte – Lukket afsnit

Vi har nu en fast aktivitet på ugeskema, der hedder havearbejde. Det er hver torsdag kl. 10.00. Vi har nu været i gang to torsdage og det har været en positiv oplevelse for både patienter og personale. Vi er fælles om et projekt og det giver os nogle andre relationsmuligheder med pt.

Den første dag i haven havde vi to patienter med, vi planlagde, hvor vi skulle plante og hvad patienterne havde lyst til. De var positive og glade, kommunikationen bliver også bedre når vi er fælles om et projekt og på lige fod alle sammen. Alle var med til at grave og plante rundt om det gamle træ.

Som i kan se på billederne, havde vi ingen trillebør og måtte bruge en kørestol, dette var rigtig sjovt for patienterne. Det var en skøn stemning i haven og det viste sig at en af patienterne havde stor erfaring fra han bedsteforældres have og kunne fortælle en hel del om hvordan det skulle gøres. Til sidst blev det aftalt at købe nogle ting patienterne mente vi manglede for at komme videre med vores projekt og den ene af patienterne fik ansvaret for at vande de flotte roser hver dag. Patienten har gået meget op i sin opgave.

Den anden dag vi var haven, havde vi to patienter med, men denne gang stod døren ned fra afdelingen åben. De, som havde lyst, kunne komme ned og kigge og snakke. Vi kom på hårdt arbejde, da jorden rundt vores store flotte træ skulle graves op, vi måtte skiftes til at grave, men en af patienterne lavede det meste. Det er skønt at opleve vi er fælles på en anden måde end i afdelingen, både patienterne og personalet bliver mere frie.

Søren havde musik og kirsebær med som vi nød under arbejdet, det var 3 andre patienter der kom lige ned og var interesseret i hvad vi lavede og snakket med.

Til sidst evaluerede vi vores arbejde og vi må indrømme vi var tilfreds, patienterne kom med forslag til hvilke andre planter vi skulle købe og hvor vi skulle plante dem. De ville også gerne have en havedag hvor vi spiste pizza til sidst og brugte de krydderurter vi nu havde plantet. Vi som personalet prøver at imødekomme patienternes ønske for at holde interessen for havegruppen oppe, det er patienterne som tager stilling til hvad der skal købes og hvad vi skal lave med haven.

I næste uge har vi et mini haveprojekt for udenom haven, de vil have nogle planter på vores utrolig triste rygealtaner for at gøre det hyggelig, ikke så gråt og trist. Vi glæder os til at se hvordan det går ?