Inspirationsbog - et hav af muligheder

Inspirationsbog til fællesskabende aktiviteter

Denne første udgave af vores inspirationsbog fra 2020 er kommet i stand baseret på tilbagemeldinger på nogle af de mest givende aktiviteter rundt på landets psykiatriske afsnit. Aktiviteter, som vi har været med til at støtte med mikrodonationer, eller som har inspireret os ad andre veje. 

Vi håber, at du vil dykke ned i de forskellige ideer og få inspiration til både nye og velkendte aktiviteter – men også til nye samtaler – undren, grin, smil og fællesskab.

Det er vores ønske, at inspirationsbogen er levende på de psykiatriske afsnit så både patienter og pårørende kan være med til at bidrage med nye ideer til fællesskabende aktiviteter.

Vi skylder Oak Foundation Denmark en hjertelig tak for den donation, som over de sidste par år har givet os mulighed for at støtte over 200 aktiviteter rundt omkring i Danmark, holde netværksmøde og under Covid-19, udgive denne bog.

Bestil gerne flere bøger eller kom med forslag til andet nyttigt inspirationsmateriale, som vil kunne øget antal og udbud af aktiviteter i psykiatrien. Inspirationsbøger kan bestilles ved at sende en mail til info@haabipsykiatrien.dk. Bogen koster 220 kr. og 300 kr. inkl. forsendelse. Hvis større antal eller særlig årsag kan vi forhandle en lavere pris.

hæfteforside